Penne Arrabbiata møder Spaghetti All’amatriciana men med Fusilli

Jeg var i Rom sidste sommer. Det var fantastisk! Alt det super lækre mad der skulle smovses, uhaa vi havde travlt Sebastian og jeg.

Lige så længe jeg kan huske har jeg været vild med ‘Penne Arrabbiata’. En pastaret der er så simpel kun med tomat og chili. Der findes ikke noget bedre.. Troede jeg! Lige siden jeg fik serveret ‘Spaghetti All’amatriciana’ på Piazza della Rotonda (Pladsen foran Parthenon) har det også været en favorit, specielt hvis man er vild med panchetta som mig..

Så hvad gør man så? Man laver en kombination af de to og serverer den med fusilli så der rigtig suges sovs op. Jeg laver en Arrabbiata sovs og tilsætter pancetta, fremfor All’amatriciana da denne sovs har løg i. Frisk basilikum ovenpå – uhaa det er godt.

Penne Arrabbiata møder Spaghetti All’amatriciana men med Fusilli – 2 personer

250 g Fusilli (koges efter anvisningen på posen)

En håndfuld pancetta

2-3 fed hvidløg

1/2-1 rød chili med eller uden kerner (alt efter hvor stærkt man kan lide det)

ca. 500 g hakket friske tomater eller en god kvalitet tomat fra dåse

Frisk basilikum

Steg pancettaen sprød på en dyb pande og tilsæt hakket hvidløg og chili.  Lad det brune og tilsæt et halvt glas vand. Når vandet har fordampet en smule hældes de friske tomater på. Smag eventuelt til med lidt mere tørret chili. Lad tomatsovsen småkoge i 10 minutter.

Kog pastaen al dente, og hæld vandet fra. Bland pastaen med sovsen i panden og server straks med basilikum.

Penne Arrabbiata møder Spaghetti All’amatriciana men med Fusilli


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.