MadOplevelser – The Dee Diner

Vi spiser næsten aldrig burgers, hverken ude i byen eller hjemme. Det er ikke fordi vi ikke kan lide burgers vi vælger bare næsten altid noget andet i stedet og hvis det skal være ’fast food’ så bliver det pizza. Det er egentlig lidt sjovt, når man tænker på at vores første date sammen var på Dan Turèll for godt fire år siden hvor vi spiste deres DT burger med hjemmelavet fritter og guacamole.

I lørdags var vi så i Valby i et andet ærinde, og pludselig ser jeg fra bussen The Dee Diner på Vigerslev Allé. Jeg har læst en del om The Dee Diner og specielt de udklædte tjenere men jeg vidste egentlig ikke at den lå her. Der blev hurtigt truffet en beslutning om at stå af bussen og prøve stedet ud.

The Dee Diner i Valby

Som navnet antyder, er The Dee Diner indrettet som en gammel amerikansk diner fra 1950’erne med rød jukebox, ternet gulv og diner style borde og stole. Og jeps, den er god nok, tjenerne er klædt ud og med håret sat op til narrestreger.


Vi fik et bord lige ved vinduet og kastede os straks over menuen. The Dee Diner specialiserer sig ved at servere morgenmad hele dagen til en ganske fornuftig pris, og hvis man er rigtig sulten er der også American steaks eller hot chili på menuen.

Vi besluttede dog hurtig at det var burgers vi skulle have og der var hele 6 (+ en børne) at vælge imellem. Valget faldt på en bacon-cheese til Sebastian og en bluecheese-bacon til mig. Andre valgmuligheder havde været Dee standard burger, cheese burger, chicken burger eller MOAB som står for ’Mother of all burgers’ hvor bøffen er dobbelt så stor som på de almindelige burgers. Alle burgers kommer med salat, tomat, løg og pickles ved siden af og så kan man selv smide det ind i burgeren som man gerne vil have. Smart, da jeg ikke er den store fan af pickles og altid fisker dem ud.


Alle burgers kommer desuden med pomfritter til og valg af en dressing. Her kan man vælge mellem mayo, hjemmelavet sovs også kaldet ’gravy’, sourcream & onion, ranch, bluechesse eller husets speciellt dressing ved stegte løg i. Vi valgte begge to mayo – det er altid lækkert til pomfritter.

Burgerne kom rimelig hurtigt og de smagte super godt. Bøffen var rigtig lækker og stegt perfekt og burgerne var rigtige burgerboller, dem med sesam på, og ikke en eller anden grov- eller ciabatta bolle.

Bluecheese-bacon burger


Bacon-cheese burger

Burgerne ligger prismæssigt mellem 89-119 dkk mens MOAB burgeren koster 139 dkk. Morgenmad starter fra 49 dkk for en tallerken med 2 æg kokkereret efter eget ønske samt 2 sideorders som kunne være hashbrowns, bacon, skinke, pølser, brød, pandekager eller French toast.

The Dee Diner kan helt sikkert anbefales herfra, specielt hvis man ligesom mig selv er vokset op med Grease og har drømt mange drømme om John Travolta iført læderjakke og med anderumpe hår.

The Dee Diner

Vigerselv Allé 124

2650 Valby

+45 5355 5652

http://www.thedeediner.dk/

Advertisements

3 thoughts on “MadOplevelser – The Dee Diner

  1. Muligt, at de lavede god mad den dag du var forbi , men de ‘glemte’ at betale deres medarbejdere løn og er derfor begæret konkurs af 3F.

    Uddrag af artikel på 3F’s hjemmeside:

    Ikke første gang
    Det er ikke første gang The Dee Diner har haft problemer med at udbetale løn. I går fortalte Fagbladet 3F om kokkeeleven Emma Bengtsson, der ifølge 3F stadig mangler at få udbetalt 18.500 kroner for arbejde på The Dee Diner i januar og februar sidste år.

    3F vil nu have erklæret restauranten konkurs, så medlemmerne kan få afklaring på deres sag. Efter flere ubesvarede breve til dineren er tålmodigheden taget af menuen, fortæller faglig sekretær Noomi Rappeport.

    – Vi kan ikke leve med, at de bare ignorerer vores henvendelser. Det er for dårligt. Specielt taget i betragtning af, at de i Sarahs tilfælde har brudt kontrakten og stadig ikke vil betale den løn, hun har ret til, siger hun.

    Læs mere om firmaet på 3F’s hjemmeside

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s