Disse grillede rejer (gambas a la plancha) er en anden Tenerife frokost favorit som er hurtig at lave og ikke fylder så meget i maven. Rejerne er her helt friske og står i lige under 8 euro kiloet hernede. Det er jo lige så man får tårer i øjnene. Så er man jo nød til at spise grillede rejer til frokost i alt fald et par gange på en uge.
Grillede rejer med havsalt og hvidløg – Gambas a la plancha
500 g friske rejer
Et par fed hvidløg
Olivenolie
Havsalt
Forbered rejerne ved at skære hovedet af og fjern den sorte tråd (indvold) som sidder i ryggen. Skær skallen på rejen op helt ned til halen så de er nemmere at pille når de skal spises – det gør det hele lidt sjovere.
Varm olivenolien op på en pande og brun et par fed hvidløg med skræl på. Når olien er helt varm lægges rejerne på panden og overdrysses med havsalt. Efter et par minutter vendes de og drysses igen med havsalt på den anden side. De er færdige når de er helt lyserøde og er begyndt at tage lidt grill farve. Server straks med aioli og baguette.
Lækkerrrrt :)
Mums! Det ser virkelig lækkert ud! Det eneste jeg kan forudsige vil være lidt tidskrævende er, når man skal fjerne rejernes tarm… I øvrigt – er der en speciel aioli du kan anbefale eller er det bare den første og bedste fra supermarkedet du plejer at bruge?
Mvh Hans
Hej Hans,
Tak for det og ja du har helt ret – man må arbejde lidt for føden med at gøre dem klar til panden men synes nu det er det hele værd.
Enten laver jeg aioli selv eller også er det bare den første og bedste fra supermarkedet som kommer ned i kurven.
Mvh Sandra