MadOplevelser – Café QQ

Jeg havde i tidernes morgen købt et downtown tilbud på 2 burgers hos Café QQ på Vesterbrogade til 109 kroner men aldrig fået det brugt. Da tilbuddet kun var gældende indtil 1. December besluttede vi at spise frokost dernede sidste søndag.

Café QQ er ny på Vesterbrogade som ellers ikke mangler noget når det kommer take aways, asiatiske restauranter eller burger joints. Stedet har røde læder sofaer og gratis wi-fi mens menukortet er en ret sammensat blanding af asiatisk/thai/burger/dansk køkken.

Jeg skal ikke kunne sige om det er det store udbud af andre spisesteder på Vesterbro eller det lidt sjove menukort som skræmmer kunderne væk men vi var i alt fald de eneste gæster denne søndag hvis man ser bort fra den unge fyr som sad med en tom cola og benyttede det gratis wi-fi.

Vores downtown tilbud var som sagt på 2xburgers og der var fire at vælge imellem på menukortet (klemt inden mellem satay og rød karry) som alle normalt koster mellem 89-109 kroner.

Sebastian valgte en en bbq burger med ost, salat, bacon og bbq sauce mens jeg snuppede en husets burger som lignede bbq burgeren til forveksling men havde spejlæg i stedet for bbq sauce og et stykke bacon mere på toppen. Til burgeren fik vi pommes frites og ikke de hjemmelavede kartoffelbåde som downtown ellers havde lovet (både på skrift og billede) i deres tilbud. Men det er vidst ikke første gang at downtown lover lidt mere end hvad de kan holde..

Burgeren smagte faktisk udemærket og må indrømme at jeg var ret vild med spejlægget på toppen. Når det er sagt, så er der bare så mange andre gode steder at spise burgers hvor udvalget er en smule større og fritterne er hjemmelavet f.eks på Halifax eller The Dee Diner. Skal det være hurtigt og friture pommes frites, så er min favorit på Vesterbro Burger Palace kun et mar meter længere nede af Vesterbrogade.

Adresse: Café QQ – Vesterbrogade 83, København V

UPDATE: September 2012 – Café QQ har lukket. Det ser ud til at der åbner en vietnamesisk take away i stedet. Jeg holder øje.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s