MadOplevelser – Spicy Sichuan på Magasasa

Lige ved Københavns hovedbanegård mellem kinesiske supermarkeder og thai take away ligger Magasasa. Magasasa er en kinesisk restaurant som udover almindelige kinesiske retter også har et sichuan menukort kun med spicy kinesisk mad.

Uha det er gode sager når man trænger til at blive varmet igennem.

Vi bestiller som regel en blanding af sichuan retter og almindelige ikke spicy retter da det ellers godt kan blive lidt for meget. Sichuan retterne er meget autentiske og brænder igennem.

En must have fra sichuan kortet er oksekød i brændende chilisauce til 98 kroner. Det er en kæmpe portion af oksekød med salat i bunden og så spicy chilisauce. Det smager super godt sammen med ris for at tage lidt af den brændende fornemmelse og så selvfølgelig en kold Tsingtao som er en kinesisk øl.

Sammen med oksekødet bestiller vi gerne en ret med Ma-po spicy sauce. Denne gang var det kylling og tofu i Ma-po sauce og det var lækkert. Sammen med de stærke sichuan retter fik vi så også lige en gang dampede dim sum som blev serveret med eddike. Lækre sager og en stor portion for kun 59 kroner.

Vi går som regel på Magasasa for at spise sichuan retter da man ikke kan få autentisk stærk sichuan på ret mange kinesiske restauranter i København andet end her og på Yans Wok i Bagerstræde. Men hvis man hellere vil have mindre stærke retter behøver man ikke holde sig væk. Magasasas menukort byder på alt fra forårsruller, stegte ris og nudler til choy-sum, sur/sød og kylling med Gong-bao sauce.

Magasasa – Istedgade 4, København V

Advertisements

4 thoughts on “MadOplevelser – Spicy Sichuan på Magasasa

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s