Portvinssyltede Blommer

Efterår = Syltning.

Her kommer en skøn opskrift på portvinssyltede blommer som smager skønt til ost.

Portvinssyltede Blommer

  • 8 blommer
  • 1.5 dl portvin
  • 60 g brun brun farin
  • 1/2 stang vanilje
  • Skal fra en halv citron

Halvér blommerne, og tag stenene ud.

Kog portvin, brun farin og den halve vaniljestang op. Skru ned for varmen og lad det simre i 5 minutter. Når alt sukkeret er opløst tilsættes blommerne sammen med citronskallen. Lad det simre i et minut eller to, og hæld derefter blommerne og sukkerlagen på et sylteglas.

Lad det stå i køleskabet minimum 12 timer inden du smager på blommerne.