Marokkanske Kødboller i tomatsauce

Som så mange andre børnefamilier er vi fan af mad som kan stå på bordet efter kun 30 minutter i hverdagen.

Denne skønne ret med smag af mellemøstiske krydderier er blevet en hverdags favorit hjemme hos os.

Marokkanske Kødboller i tomatsauce – 4 personer

Kødboller:

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 løg, hakket fint
  • 1 fed presset hvidløg
  • 25 g mel
  • 1 æg
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • ½ tsk stødt koriander
  • ½ tsk stødt kanel
  • Salt og sort peber
  • Olivenolie til stegning

Tomatsauce:

  • 2 fed presset hvidløg
  • 1 flaske tomat passata
  • 1 tsk spidskommen
  • ½ tsk gurkemeje
  • ½ tsk sukker
  • ½ tsk paprika eller cayenne

Ris:

  • Ris til fire personer efter eget valg (løse eller kogepose) – kog efter anvisningen på pakken
  • 1 hel kanelstang
  • 1 ½ tsk gurkemeje

Gør sådan:

  1. Kog risene efter anvisningen på pakken. Tilsæt kanelstang og gurkemeje til kogevandet.
  2. Rør det hakkede kød med samtlige ingredienser og lad den stå i cirka 10 minutter.
  3. Form kødboller på størrelse med en golfkugle. Hvis farsen føles for våd tilsættes lidt ekstra mel.
  4. Steg kødbollerne i olivenolie på en varm pande. De skal have ca. 10 minutter til de er gennemstegte.
  5. Kom det hakkede hvidløg på panden (sammen med kødbollerne). Når det er brunet hældes tomatpassata på.
  6. Tilsæt krydderier og smag eventuelt til med salt og peber.
  7. Lad saucen simre med kødboller i små 10 minutter og server med gurkemeje ris til. Drys eventuelt med hakket bredbladet persille eller koriander hvis man er til det.
Reklamer

Mandags-nemt #5 – Arabisk inspireret tortillas

Jeg elsker smagen af mellemøstem og denne her nemme aftensmad (eller frokost) er ikke kun lækker men også super nem. Der er stort set ikke noget arbejde hvis man køber færdige tortillas og hummus.

Arabisk inspireret tortillas – 2 personer (hvis man kan spise mere end én laver man selvfølgelig bare dobbelt op)

  • 2 store tortillas (hvede eller fuldkorn)
  • ½ dåse/bøtte færdig hummus (jeg elsker Løgismoses fra Netto) – der skal bruges ca. 3 spsk. per tortillas
  • 1 granatæble
  • 1 avocado
  • ½ pakke halloumi grillost
  • Salt, peber, spidskommen
  • Lidt lime.
  1. Start med at skrælle din avocado og skær den i skiver. Slå dine granatæblekerner ud i en lille skål.
  2. Skær halloumi osten i mindre stykker og kom lidt olie på en pande. Steg osten et par minutter på hver side indtil den er gylden.
  3. Varm dine tortillas på en tør pande en af gangen, læg dem på hver sin tallerken.
  4. Smør nu først hummus ud på tortillaen, ca. 3 spsk. per tortilla. Fordel avocado og halloumi oven på hummus’en og drys med granatæblekerner.
  5. Krydr med salt, peber og spidskommen og en anelse lime.
  6. Spis med det samme. VELBEKOMME.

Pita, hummus og avokado

imageMan kan vel næppe kalde denne lille lækker haps for en opskrift men deler alligevel på bloggen til inspiration. Det tager ingen tid at lave, er sundt og smager fantastisk.

> Ristet grovpita, hummus, avokado og granatæble <<

Og så lige et stænk god olivenolie samt salt og peber, mums!

TIP: hvis du ikke har mod på selv at lave hummus kan jeg virkelig anbefale den fra Løgismose som kan købes i Netto. Den er med en smule citron og skønne krydderier og den som vi spiser herhjemme.

Æg med strejf af mellemøsten

image image imageJeg elsker æg og spiser næsten æg hver dag. Jeg elsker æg til morgenmad, til frokost og til aftensmad, ja æg i alle afskygninger.

Lige i øjeblikket er disse æg med et strejf af mellemøsten en favorit herhjemme enten til morgen eller som en let frokost.

Retten i sig selv er super nem. 2 spejlæg drysses med lidt stødt koriander, chili, tabasco og mynte. Hvis man har lidt frisk koriander kan man også drysse det på.

Som dressing røres en smule græsk yoghurt (eller skyr) med et nips havsalt og der hældes lidt over æggene – og det er det!!

Spis æggene på rugbrød eller tyrkiske fladbrød. De smager vidunderligt.