Weekend boller

fullsizerender img_9428De hurtige morgenboller på min blog er en af de mest læste opskrifter – det forstår jeg godt, de er også super gode og så er de så dejlige nemme fordi de ikke skal hæve.

Disse skønne weekend boller bliver bedst af at få lov at hæve af to omgange, alligevel tager de kun 1t30m fra start til slut. Så hvis man lige som mig bliver vækket mellem 5:30-6:00 hver dag når mindstemanden melder klar til at erobre en ny dag, så er der jo masser af tid til lige at smide en dej sammen og lade den hæve af 2 omgange og alligevel have friskbagte morgenboller klar 7:30 når resten af familien står op.

Melet kan mixes hvis man har lyst. Jeg bruger gerne 100 g grahamsmel og hvedemel for resten, men en smule spelt eller rug ville også være lækkert. Som topping drysser jeg som regel bare med mel da mine unger ikke er så meget til ”kerner” som de kalder alt der ligger oven på brød og boller. Men man kan sagtens drysse med både blå birkes sesamfrø eller græskar-kerner i stedet for.

Weekend boller – 12 styks (fryseegnede)

  • 25 g gær
  • 3 dl mælk
  • 100 g smeltet smør
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 500-600 g hvedemel (eller blandet meltyper)
  • 1 æg til pensling
  • Evt. blå birkes sesamfrø eller græskar-kerner

Gør sådan:

  1. Start med at smelte smørret i en gryde og stil det til side.
  2. Lun mælken og hæld det i en skål. Smuldr gæren i mælken og rør rundt indtil den er opløst.
  3. Tilsat salt og sukker og rør rundt.
  4. Tilsæt det smeltede og let afkølede smør og rør godt rundt.
  5. Tilsæt melet lidt af gangen. Der skal mellem 500-600 gram i, måske tættest på 500g for at de færdige boller ikke bliver for bombastiske men dejen må heller ikke være for våd. Prøv dig lidt frem indtil dejen virker tilpas til at arbejde med.
  6. Ælt dejen grundigt. Jeg kører altid brød og boller på en røremaskine, så brug den hvis du har sådan en. Ca. 10 minutter.
  7. Stil dejen til hævning i skålen med et viskestykke over et lunt sted i cirka 30 minutter.
  8. Form 12 boller af dejen og stil dem på en bageplade.
  9. Pisk et æg let sammen og pensl bollerne med det sammenpiskede æg. Drys med mel, birkes eller andre frø og kerner.
  10. Skær et kryds i midten af hver bolle med en skarp kniv. Du må endelig ikke skære for dybt, bare så dampen kan slippe ud.
  11. Still bollerne til hævning igen med husholdningsfilm eller lignende over bagepladen. Dæk til sidst med et viskestykke. De skal hæve ca. 30 minutter.
  12. Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 200 grader i 10-12 minutter, til de begynder at blive gyldne.

Stegt grønkål med smilende spejlæg og parmesan

img_6723 img_6725Efteråret er nu for alvor sat ind, og selvom man godt lige et kort øjeblik kan gå lidt i panik over at sommeren nu endegyldigt er forbi, det er mørkt når man står op og man skal finde de tykke strømper frem, så betyder det altså masser af lækkerier på madfronten. Jeg nævner i flæng; Hokkaido (græskar), kantareller og andre svampe, æbler, jordskokker, nødder grønkål, blommer, rødbeder, spinat, fasan og så masser af dampende varm suppe og gode solide gryderetter.

Denne her lille lækre frokost opskrift er sprængfyldt med umami og tager 5 minutter at lave, alt du skal bruge er grønkål, olivenolie, havsalt, et æg og parmesan.

Fremgangsmåde:

  1. Vask grønkålen og dup den tør.
  2. Bræk den ud i mindre stykker og kom dem i en frysepose sammen med lidt olivenolie og havsalt.
  3. Ryst posen så alle grønkålstykkerne bliver vendt i olivenolie og salt.
  4. Steg grønkålen på en tør pande i et par minutter indtil den har taget farve og er blevet sprød.
  5. Hæld grønkålen op på en tallerken og brug panden til at spejle et æg. Vend spejlægget efter et par minutter så det bliver spejlet på begge sider. Det skal kun have 30 sekunder på den anden side.
  6. Anret det smilende spejlæg ovenpå grønkålen og drys med revet parmesan.

Smækfyldt med umami!!

img_6734

Sverige, Ekstedt og snaskede kanelsnegle

fullsizerender img_8263 img_8265

For et par uger siden var jeg et smut i Stockholm for at spise på Restaurant Ekstedt. Mens vejret var gråt og kedeligt herhjemme var vi noget heldigere med vejret oppe i det svenske. Blå himmel og 23 gradet så efter et besøg på Vasa museet i Djursgården (et must-see hvis du er i Stockholm!), så slendrede vi bare rundt langs kanalerne, drak kold hvidvin og spiste kanelbüllar som er et andet must hvis man er på besøg i det svenske.

Ekstedt havde jeg set frem til længe. Restauranten ligger centralt i Stockholm og drives af Niklas Ekstedt. Den åbnede i 2011 og har en Michelin stjerne. Men det er ikke det fedeste ved Ekstedt, hvad der gør restauranten til en hel special oplevelse er at alt mad laves over åben ild. Så når man kommer ind i restauranten bliver man mødt af et kæmpe ildsted i køkkenet og en fantastisk duft af mad som bliver tilberedt over åben ild. Stilen er vel ny nordisk med fokus på svenske råvarer. Vi spiste blandt andet muslinger, kantareller, elsdyr, svensk gris og blåbær. Det er noget billigere at gå ud og spise godt i Sverige end det er herhjemme og selv prisen på vinmenuen var rigtig fair. Det er en hel specielt oplevelse som ikke ligner noget andet så det kan anbefales at bestille bord og slå et smut forbi hvis man skulle være i Stockholm.

Og nu tilbage til de der kanelbüllar som vi også fik et par stykker af. Personligt, må jeg indrømme at jeg er mere til den klassiske danske kanelsnegl uden kardemomme men det er jo en smags sag. Denne her opskrift på snaskede kanelsnegle er den bedste jeg har prøvet. Jeg synes tit kanelsnegle har en tendens til at blive alt for tørre men kombinationen af masser af remonce og at de bliver bagt tæt sammen i et fad gør dem rigtig dejlig snaskede. De skal dog stadig helst spises samme dag de er bagt da de ellers bliver kedelige.

Snaskede kanelsnegle i bagt i fad – 16 styks

Dej:

  • 50 g gær
  • 2.5 dl sødmælk
  • 1 æg
  • 500 gram mel
  • 1 spsk sukker
  • ½ tsk salt

Kanel fyld:

  • 150 g blødt smør
  • 150 g brun farin
  • 4 tsk kanel
  1. Varm mælken lidt op og rør gæren ud heri. Pisk ægget i.
  2. Sigt mel, sukker og salt i dejen, rør rundt.
  3. Lav dejen hæve en times tid et varmt sted imens du laver fyldet ved at røre det bløde smør, farin sukker og kanel godt sammen.
  4. Når dejen har hævet rulles den ud til en aflang firkant. Smør fyldet på og rul forsigtigt dejen sammen.
  5. Skær ”rouladen” ud i 16 stykker og læg dem tæt sammen i et fad beklædt med bagepapir.
  6. Lad kanelsneglene hæve ca. 20 minutter inden de bages i en forvarmet ovn ved 200 grader i cirka 15-20 minutter. De er færdige når de er gyldne. De må endeligt ikke få for meget, så bliver de tørre.
  7. Når sneglene er kølet lidt af kan man eventuelt pynte dem med glasur.

Cremet iskaffe med kondenseret mælk

imageSå blev det indiansummer for alle pengene og lige pludselig var det iskaffe vejr igen.

Denne her har kondenseret mælk i til at søde den hvilket gør den bliver ekstra cremet.

Iskaffen smager selvfølgelig bedst hvis du har tid til at brygge sin espresso i forvejen og køle den ned i køleskabet. Men ellers synes jeg faktisk den bliver ok kold selvom man drikker den med det samme når bare der er nok is i.

1 glas iskaffe

  • 1 espresso shot
  • 1/2 dl mælk
  • 1 spsk. kondenseret mælk
  • isterninger
  1. Lav en stærk espresso shots (og stil den gerne i køkeskabet så den bliver kold).
  2. Hæld mælk og isterninger i et glas. Tilsæt espressoen og kondenseret mælk og rør godt rundt.

NYD!!! Mhhmmmmmm….