Sushi Lovers

I går spiste vi frokost på Sushi Lovers i Torvehallerne. Det er første gang jeg har spist sushi her men bestemt ikke den sidste – det var simptlehen så lækker sushi.

Betjeningen var dog en smule kaotisk og vi ventede ret længe på vores drikkevarer, tangsalat og miso suppe, men til gengæld sad vi godt lige med udsigt til den søde thai-dame som rullede sushi maki ruller på livet løs.

Sushi Lovers har et par gode frokost tilbud som faktisk er ok billige og bestemt værd at satse på.Den billigeste menu var 115 kroner for 8 maki ruller og 4 nigiri.

Derudover har de nogle maki ruller som jeg ikke har set andre steder som green eller orange dragon eller måske en red hot dragon som er crispy reje og avocado toppet med flammegrillet tun, 3 slags chili sauce og teriyaki sauce.

Vi spiste udover tangsalat og miso suppe, 2 x spicy salmon maki ruller med laks, spicy mayo, avocado, agurk og vores favorit med crispy ebi reje, spicy mayo og avocado.

Det kan anbefales herfra.

Sushi Lovers – Adresse: Torvehallerne, København K

De Små Haver – Petersens Familiehave

Vi bor lige på grænsen mellem Vesterbro, Valby og Frederiksberg, så ikke langt fra diversen skønne “haver” som Søndermarken, Zoologisk Have, Frederiksberg Have og ikke mindst De Små Haver på hjørnet af Pile Alle.

Jeg har familie på Frederiksberg så jeg er altid kommet meget i De Små Haver. Tidligere, kom vi mest i Krøgers Familiehave til smørrebrød eller klassisk dansk om aftenen – tit efterfulgt af en tur i Zoo.

De sidste par år efter vi er flyttet til Vesterbro har det mest været Petersens Familiehave som vi besøger.

Hvis man kommer til frokost er smørrebrød i høj kurs i den lille have og om eftermiddagen er der kaffe og kage og hvem ved, måske spilles der op til dans :-)

Vi kommer som regel om aftenen, hvor man hele sommeren igennem kan bestille en grill menu enten med gris og bøf eller fisk, og så får man sin egen lille bordgrill hvor man kan grille sin mad.

Med en tysker i huset er det dog som regel wienerschnitzel, stegt flæsk (ad libitum), biksemad eller Frederiksberggryde – husets specialitet som vi hopper på.

Maden smager dejligt men man får nu også lov for at betale for at sidde i den gamle have. Derudover er servicen ikke altid den hurtigeste, men i bliver alligevel ved med at komme igen. En varm sommeraften er der bare et eller andet særligt ved at sidde ved de små borde med de rød/hvide duge.

Wienerschnitzel med det hele..

Frederiksberggryde – husets specialitet

Petersens FamiliehaveAdresse: Pile Allé 16, Frederiksberg

 

Hvid pizza med parmaskinke og zucchini

Jeg elsker hvide pizzaer og for det meste laver vi en skøn en af slagsen med kartoffel, pancetta og rosmarin.

Denne anderledes opskrift på hvid pizza har jeg fundet hos Mira og tilpasset en anelse til vores smag herhjemme da manden min ikke er vild med gedeost.

Hvid pizza med parmaskinke og zucchini – 2 store pizza

Pizzadej (2 store pizza):

  • 3 dl lunkent vand
  •  25 g gær
  • ½ spsk groft salt
  • 1 tsk sukker
  • 2 spsk olivenolie
  • Ca. 500 g hvedemel – jeg brugte italiensk tipo 00 fra Netto

Fyld:

  • 1-1½ dl. creme fraice
  • 250 g frisk mozzarella
  • 1 zucchini skåret meget tyndt på mandolinjern
  • 150-200 g parmaskinke
  • 1 håndfuld mynteblade
  • olivenolie
  • Salt og sort peber
  • Evt. revet skal af ½ øko citron

Til dejen røres gæren ud i vandet sammen med sukker, salt og olie. Tilsæt det meste af melet i dejen og ælt indtil du har en elastisk dej. Dejen skal æltes i ca. 10 minutter- jeg kørte den på min køkkenmaskine hvilket blev rigtig godt men man kan også ælte dejen i hånden.

Stil dejen til hævning i 1-1½ time.

De pizzadejen i 2, og rul den ud så tyndt som muligt. Kom bundene på 2 bageplader med bagepapir.

Varm imens ovnen op til 250 grader. Jeg bruger gerne over- og undervarme når jeg bager pizza, så bliver de mere sprøde.

Smør bundene med creme fraice og fordel mozzarellaen ovenpå. Læg de tynde skiver zucchini oven på osten og krydr med salt og peber. Dryp til sidst med lidt olivenolie og bag pizzaern i ovnen (en af gangen) i ca. 20 min.

Når pizzaen kommer ud af ovnen anrettes den med parmaskinke, mynteblade og eventuelt lidt revet citronskal på toppen. Mhmmmm det er gode sager.

Kyllinge satay

Jeg elsker satay med lækker dip og lime og helst med en rigtig god peanutsauce. Satay kan laves med både kylling eller gris, min favorit er dog kylling som jeg har brugt i denne opskrift. Marinaden er fra Carsten Kysters asiatiske kogebog Chop Chop (den med de smukke billeder).

Kyllinge Satay

  • 400 g kyllinge filet
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 spsk fiskesauce
  • 2  spsk sojasauce
  • 1 spsk sukker
  • 16-20 grillspyd (som skal ligge i blød minimum 2 timer inden kyllingen steges så de ikke brænder)

Start med at skære kyllingefileten i mindre stykker på ca. 4 x 1 cm.

Rør gurkemeje, fiskesauce, sojasauce og sukker sammen og mariner kødet i minimum 4 timer. Sæt kyllingestykkernepå spyd og steg dem på en pande eller gril i 10-12 minutter til kyllingen er gennemstegt.

Server med diverse dip.