Sommerferie på Møn og Citronmåne

Det er sommerferie tid i den lille familie og vi er draget til sommer residensen på Møn hvor vi slapper af og prøver at indordne os under det vekslende sommervejr. Når vejret er godt og solen skinner bader vi på stranden og kører til Møns is og fylder os med gode sager. Når det regner søger vi indenfor og spiser måske en frokost hos det nye spisehus Hoffmanns som laver en formidabel fish ‘n chips eller spiser gammeldags dansk frokost hos Slagter Stig i Stege. Jeg lovede vel egenglig allerede sidste år en lille guide til at se, gøre og ikke mindst spise på Møn men det blev vidst aldrig til mere end tanken. Nuvel, måske det kan blive i år.

Men nu skal det handle om kage, nærmere bestemt citronmåne med tyk sukker glasur som jeg bagte i går. Den var nem og lækker så selv min lille sommerhus ovn kan være med.

Citronmåne

  • 150 g blødt smør
  • 150 g sukker
  • 4 æg
  • 125 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • revet citronskal fra 1 1/2 øko citron.

Glasur

  • 150 g flormelis
  • saften fra en citron (eventuelt lidt revet skal som pynt)

Start med at piske smør og sukker godt sammen.

Tilsæt æggene ét ad gangen, og rør godt.

Tilsæt hvedemel, bagepulver og vaniljesukker og rør det hele godt sammen.

Riv citronskal i dejen og fordel den i en springform eller alternativt en rugbrødform hvis du vil bage den som “skærekage”.

Bag kagen i en forvarmet ovn ved 200° i ca. 30 minutter.

Lad kagen køle helt af.

Glasuren laves ved at røre alle ingredienserne sammen, til den er rimlig tyk hvorefter den smøres på kagen. Drys med revet citronskal.

Reklamer

Dadel shake

En dadel shake er et godt alternativ hvis man har lyst til noget som er sødt men samtidig af enten den ene eller den anden grund gerne vil undgå sukker.

Og så tager den kun 2 minutter at lave “dobbelt-win”

Dadel Shake

  • 5 dadler uden sten
  • 1 banan
  • lidt vanilje (1/2 tsk ca.)
  • En god sjat mælk (ca. 2/3 dl.)
  • Isterninger (3-4 stykker)

Hæld alle ingredienserne i en blender og kør indtil alle ingredienserne er blandet sammen og opløst. Drik med det samme.