Spaghetti med Pesto og Pinjekerner

En dejlig let, hurtig og velsmagende pastaret som kan løftes til et endnu højere niveau hvis man laver sin pesto selv.

Pasta med Pesto og Pinjekerner – 2 personer

250 g pasta

Et glas god købe pesto

En håndfuld pinjekerner

1 kugle burrata

Salt og Peber

Gør sådan:

1. Kog pastaen efter anvisningen på pakken.

2. Rist pinjekernerne på en tør pande.

3. Hæld vandet fra pastaen, gem en smule af kogevandet.

4. Mix pesto i pastaen efter behag. Tilsæt eventuelt en smule pastavand hvis du ønsker en mere våd pasta. Smag til med salt og peber.

Anret pasta i to tallerkener. Drys med pinjekerner og en halv kugle burrata til hver. Drys eventuelt med parmesan og en smule olivenolie.

Kødboller med mozzarella i tomatsauce

Her kommer en skøn og simpel hverdagsret som vi elsker hjemme hos os. Vi spiser den gerne med frisk pasta eller spaghetti og måske en enkelt grøn salat ved siden af.

Hvis der er rester tilbage smager det skønt dagen efter enten i en baguette som en ægte amerikansk ”meatball sub” eller også kan man skære kødbollerne lidt i stykker og bruge dem som fyld på en pizza.

Kødboller med mozzarella i tomatsauce – 2-3 personer.

Kødboller:

• 400-500 g kalv og flæsk

• 1 fed presset hvidløg

• 1 lille løg revet fint

• 1 æg

• ½-1 dl rasp

• ½ dl mælk

• 1 tsk dijon sennep

• Salt og peber

• 1 stor mozzarella kugle

• Olivenolie til stegning

Tomatsauce

• 2 fed presset hvidløg

• 1 flaske tomat passata

• 1 tsk tørret oregano

• ½ tsk sukker

• Frisk basilikum

Gør sådan:

1 Rør det hakkede kød med samtlige ingredienser og lad den stå i cirka 10 minutter.

2 Form kødboller på størrelse med en golfkugle. Hvis farsen føles for våd tilsættes lidt ekstra rasp, hvis den er for tør lidt ekstra mælk.

3 Steg kødbollerne i olivenolie på en varm pande. De skal have ca. 10 minutter til de er gennemstegte.

4 Til tomatsaucen steges et hvidløg i lidt olivenolie. Hæld tomatpassataen over hvidløget lige inden det tager farve. Smag til med oregano og eventuelt ½ tsk sukker.

5 Lad tomatsaucen koge op et par minutter og hæld den over kødbollerne.

6 Skær mozzarellaen i skiver og læg en skive på hver kødbolle. Lad osten smelte (du kan eventuelt lægge låg over panden).

7 Drys med frisk basilikum og server retten sammen med pasta eller spaghetti. Eventuelt med friskrevet parmesan over.

Pastasalat med pesto og feta

En grøn pastasalat som passer rigtig godt til det meste.

Hvis man vil gøre pastasalaten til et måltid i sig selv kan man tilføje lidt stegt kylling eller bacon.

Grønne ærter, halve cherry tomater eller små broccoli buketter ville også være en skøn tilføjelse.

Pastasalat med pesto og feta – 4 personer (hvis side dish til noget kød).

  • 200 g pasta
  • 3-4 spsk. pesto (jeg bruger den fra princip fra føtex)
  • 150 g feta
  • 1 lille håndfuld pinjekerner
  • 3 store håndfulde rucola
  • Sort peber
    1. Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Skyl den efter i koldt vand og lad den dryppe helt af.
      Rist pinjekernerne på en tør pande og stil til side.
      Bland den afkølede pasta sammen med pesto, rucola og feta enten skåret i tern eller smuldret. Smag til med sort peber.
      Server med pinjekerner på toppen.

    Mandags-nemt #4 –Risotto med ovnbagte tomater og frisk basilikum

    Selvom det er påske skal i ikke snydes for en hurtig mandagsopskrift. En rigtig sommer opskrift der vil gøre det lækkert som frokost her i påsken hvis vejret viser sig fra den pæne side. Den er i hvert fald et stort hit hjemme hos os hos både store og små.

    Risotto med ovnbagte tomater og frisk basilikum –  2 personer

    • 1 lille løg, hakket
    • 4 fed hvidløg, hakket
    • 1 lille potte frisk basilikum
    • 12-14 små tomater
    • 150 g gode risottoris
    • ca. 1 liter hønse eller grøntsagsbouillon
    • 1  stort glas hvidvin
    • 1 stor håndfuld revet parmesan
    • 1 spsk smør
    • Salt + friskkværnet sort peber
    • God olivenolie
    1. Start med at halvere alle tomaterne og kom dem i et ovnfast fad sammen med hvad der svarer til 2 hvidløg, en god sjat olivenolie og en smule basilikum. Krydr med salt og peber. Tomaterne skal ”bage” i ca. 20-25 min.
    2. Brun løg og resten af hvidløget olie i en dyb pande eller gryde og tilsæt risene.
    3. Rør det hele rundt i godt et minut og tilsæt herefter hvidvin og lidt salt.
    4. Skru ned for varmen og hæld lidt af bouillonen ved, læg låg på, og lad nu risene absorbere alt væden mens du rører rundt med jævne mellemrum.
    5. Når næsten alt bouillonen er væk hældes lidt mere på og efter et par minutter lidt mere igen. Risottoen skal alt i alt koge 20 minutter.
    6. Lad risene stå at trække et par minutter med låg på når de er færdige inden du rører parmesanen i.
    7. Tilsæt smør, de bagte tomater og den friske basilikum revet i mindre stykker. Smag til med salt og peber.
    8. Drys med mere parmesan på toppen og server straks.