

Jeg siger farvel til sommeren med en søndag sundae is med hjemmelavet karamel sauce. isen er en vanille is kørt på ismaskinen og så frosset færdig i fryseren – uha det er gode sager.
Vanille is – ca. 350 ml
2 dl. piskefløde
1 hel vanillestang
2 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk. sukker
Start med at skrabe vanillekornene ud af vaniljestangen og bland dem sammen med sukkeret. Hæld vanillesukkeret sammen med æggeblommerne og pisk sammen indtil du har en luftig masse.
I en anden skål piskes fløden til flødeskum som forsigtigt vendes sammen med æggeblandingen når den er stiv. Hæld cremen på en ismaskine og følg instruktionerne eller frys den i en lufttæt beholder hvor du rører rundt ca. hver halve time for at undgå iskrystaller.
Karamel sauce
karamelsaucen er en salt en af slagsen som stammer fra Alt for Damerne. Den er super enkelt og smager skønt!
2 1/2 dl. sukker
2 spsk. vand
2 1/2 dl. piskefløde
4 spsk. smør
1/4 tsk. havsalt
Hæld sukker og vand i en tykbundet gryde og lad det simre indtil alt sukkeret er smeltet og begynder at blive gyldent. Når sukkeret begynder at lugte af karamel tages det af varmen og piskefløde, smør og salt tilsættes. Pisk karamelsaucen godt sammen og stil den til afkøling inden den serveres sammen med vanilleisen.
Synes godt om dette:
Like Henter...