Er der noget som varmer i Januar måned så er det en god Ramen suppe. Det er faktisk ikke så svært at lave selv og så kan man jo bare lave en stor portion nu man er i gang.
Denne version er vegetarisk kun med blødkogte æg men det smager også skønt hvis man kommer lidt steakstrimler, tynde skiver flæskesteg, flæsk eller bacon ved lige inden servering.
Hvis man ikke gider bakse med det selv kan jeg anbefale at besøge Ramen To Bíiru på Enghavevej. De laver en virkelig god spicy ramen der giver varmen helt ned i tærene.
Ramen – 2 personer
- 4 dl vand
- 1 spsk koncentreret grøntsagsfond.
- 1 tsk sukker
- 1 spsk tamari eller soja
- 1 pakke nudler
- 2 æg
- En håndfuld babyspinatblade
- 1/2 plade tang
Gør sådan:
- Kog vand, sukker, fond og tamari sammen i en gryde. Smag til om der skal mere af noget i.
- Kog nudlerne separat efter anvisningen på pakken og kog æggene blødkogte (ca. 4-5 minutter)
- Anret nudlerne i to små skåle og kom frisk spinat på. Hæld den kogende suppe over pynt hver skål med to halve æg og knust tang.
Server straks med stærk chilisauce, tørrede chili flakes og ekstra soja.
Ramen To Bíiru på Enghavevej 58, Vesterbro