Jordbær trifli i tre lag

Sommerdesserten over dem alle, jordbær trifli. Denne her er super nem at lave og kan samtidig laves et par timer i forvejen da den kun bliver bedre af at stå og trække i køleskabet.

Tip: Hvis man har hjemmebagte marengs på lager eller marengskys smager det super lækkert at knuse dem mellem lagene også.

 

Jordbær trifli – 4 personer:

  • 400 g jordbær
  • 8 lady fingers
  • Saft fra en halv appelsin
  • 2 dl piskefløde
  • 0,5 dl græsk youghurt eller creme fraiche
  • 1 spsk. flormelis
  • 1 tsk. vaniljesukker

Gør sådan:

  1. Bræk dine lady fingers i mindre stykker og dryp dem med appelsinjuice.
  2. Pisk fløden til skum og rør yourghurt/creme fraiche, vaniljesukker og flormelis i.
  3. Vask jordbær og skær dem i skiver (tag et par stykker fra til pynt).
  4. Fordel jordbær, ladyfingers og creme i fire glas. Start med jordbær, så ladyfingers og til sidst creme. Gentag 3 gange og pynt med jordbær på toppen.