Moden avocado mast eller skåret i skiver, smilende æg og tomat på en skive rugbrød. Masser af salt og peber på toppen og en smule frisk basilikum.
Det bliver ikke nemmere og det smager så lækkert. Både som frokost eller morgenmad.
Jeg elsker æg og spiser næsten æg hver dag. Jeg elsker æg til morgenmad, til frokost og til aftensmad, ja æg i alle afskygninger.
Lige i øjeblikket er disse æg med et strejf af mellemøsten en favorit herhjemme enten til morgen eller som en let frokost.
Retten i sig selv er super nem. 2 spejlæg drysses med lidt stødt koriander, chili, tabasco og mynte. Hvis man har lidt frisk koriander kan man også drysse det på.
Som dressing røres en smule græsk yoghurt (eller skyr) med et nips havsalt og der hældes lidt over æggene – og det er det!!
Spis æggene på rugbrød eller tyrkiske fladbrød. De smager vidunderligt.