Clafoutis med friske jordbær

Processed with VSCOcam with f2 preset

Sommerfrisk fransk fristelse når det er bedst – skynd dig mens der stadig er danske jordbær at få. Clafoutis-tærten kan selvfølgelig også bages med andet frugt eller bær.

Clafoutis med jordbær

  • 300-400 g jordbær
  • 2 æg
  • 80 g mel
  • 80 g smeltet smør
  • 60 g sukker (gerne rørsukker)
  • 1 ½ dl mælk
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 knivspids salt
  • Evt hakket mandler eller mandelflager til at drysse på toppen
  1. Skyl jordbærrene og skær dem i halve. Læg dem i et smurt tærtefad.
  2. Lav clafoutisdejen ved først at piske æg og mel sammen, og derefter tilsætte smør, sukker, bagepulver, vaniljesukker og salt. Dejen ender med at se ud som pandekagedej.
  3. Hæld dejen over jordbærrene, drys med mandler og eventuelt en lille smule rørsukker.
  4. Bag clafoutisen i oven ved 180 grader i ca. 30-35 minutter. Den er færdig når den har sat sig helt.
  5. Spis lun sammen med vaniljeis, mums.

VELBEKOMMEN.

PS: undskylder for meget dårlig billedekvalitet – bliver jo “desværre” nok nødt til at bage og spise endnu en jordbær clafoutis så jeg kan få et bedre billede.. ;-) – God sommer derude.

Fersken Crumble

Processed with VSCOcam with f2 preset

En frisk og nem lille sommer dessert som smager skønt sammen med vaniljeis.

Fersken crumble – 4 personer

  • 100 g smør
  • 100 g mel
  • 75 g sukker
  • 50 g havregryn
  • 50 g hakkede nødder (hasselnødder eller mandler)
  • 1 tsk. rørsukker

Fyld

  • 4-5 modne ferskner
  • 2 spsk. honning
  • Revet skal fra 1 økologisk citron
  1. Start med at lave fyldet. Halver fersknerne og tag stenene ud. Skær hver halvdel ud i mindre stykker.
  2. Kom ferskenstykkerne i et ildfast fad og vend dem sammen med honning og revet citronskal. Bag dem i ovnen i cirka 10 minutter ved 175 grader. Rør rundt i blandingen et par gange undervejs.
  3. Mens fyldet er i ovnen laves crumble dejen. Kom koldt smør (i tern), mel og almindeligt sukker i en skål og mas det godt sammen med hænderne.
  4. Tilsæt havregryn og hakkede nødder og mas det sammen med fingrene – du kan eventuelt tilsætte 1-2 spsk. vand hvis dejen er en smule hård.
  5. Fordel dejen som crumble i små klumper ud over fersknerne og drys med rørsukker på toppen.
  6. Bag crumblen i ovnen i ca. 15 minutter ved 175 grader indtil den er gylden. Server lun med vaniljeis.

VELBEKOMMEN..

(Pom)fritte fif..

foto 2 foto 1

Vi laver altid ovnbagte pomfritter hjemme hos os når lysten til pomfritter melder sig, enten som side dish til moules eller måske sammen med en steak bearnaise.

Jeg synes man får de bedste og mest sprøde pomfritter hvis man skræller sine kartofler, skærer dem ud i både, og derefter lægger dem i vand i cirka en halv time for at komme af med noget af stivelsen.

Dup dem helt tørre efter vandbadet, og så op i en skål hvor de blandes med olie (jeg bruger altid planteolie – solsikke eller rasp), salt og peber og så det krydderi man nu godt kan lide. Vores favoritter er smoked paprika (stærk og sød mixed) eller herbes de provence krydderi.

Spred dem ud på en bageplade med bagepapir og så ind i ovnen for fuld skrue i cirka 45 minutter. De skal vendes forsigtigt undervejs. Lidt ekstra groft havsalt på lige inden servering og så er det ellers bare at smovse.

For nyligt læste jeg et trick som gik ud på at blande en lille smule trøffelolie i sin planteolie og så vende pomfritterne i dette sammen men en håndfuld fint revet parmesan. Mums det var lækkert. Trøffelolien må endelig ikke være for meget da smagen ellers bliver yderst gennemtrængende men en lille smule var virkelig lækkert. Samtidig gør parmesan ost at pomfritterne bliver omend endnu mere sprøde og de kommer slet ikke til at smage af ost. Det kan varmt anbefales.

VELBEKOMMEN..

Sommer Chèvre Chaud med hindbær

foto4 foto

Chèvre Chaud er min yndlings salat og jeg har også tidligere delt en opskrift her på bloggen på en helt klassisk salat.

Her kommer en skøn sommer version af slagsen men friske hindbær og hindbær vincotto (balsamico med hindbær smag).

Sommer Chèvre Chaud med hindbær – 2 personer

  • 1 bakke salat
  • ½ baguette
  • ½ – 1 rulle gedeost (alt efter hvor tykke man godt kan lide skiverne)
  • En håndfuld valnødder
  • En håndfuld friske hindbær
  • Salt og peber
  • Vincotto med hindbær (eller en anden tyk balsamico)

Dressing

  • 1 spsk. æblecidereddike eller hvidvinseddike
  • 1 spsk. sennep
  • 1 spsk. flydende honning
  • 3 spsk. olivenolie
  • Salt og peber
  1. Skær baguetten ud i passende skiver og læg et par gode (tykke) skiver gedeost ovenpå. Drys med salt og peber. Stil gedeosten i ovnen og giv den gas under grillen. Hold øje for det går hurtigt. Ca. 5 minutter.
  2. Vask salat og hindbær og kom det i en skål. Rør dressingen sammen og vend den forsigtigt sammen med salaten. Drys med valnødder.
  3. Anret de små gedeost oven på salaten og slut af med en smule tyk hindbær vincotto på toppen.

VELBEKOMMEN

foto2