Barbecue kylling med hjemmelavet fritter

Min mor lavede altid denne barbecue kylling til mig da jeg boede hjemme og det har altid smagt mig fantastisk.

Jeg havde faktisk glemt alt om barbecue kyllingen indtil for et par måneder siden men siden da har jeg lavet den et par gange. Denne gang med hjemmelavet fritter og en grøn salat.

Barbecue Kylling – 2 personer

2 kyllingebryster eller ca. 400 g kyllingeinderlår

2 spsk. barbecue sauce

1/2 dl. vand

250 ml fløde

salt og peber

Brun kyllingen på panden og lad den tage farve. Tilsæt vand og herefter barbecue sauce. Når saucen er rørt rundt i panden tilsættes fløden. Smag til med salt og peber og eventuelt ekstra barbecue sauce.

Hjemmelavet Fritter

1/2 kg kartofler

2 spsk olivenolie

Salt og peber

Vask kartoflerne og skræl dem eventuelt. Skær dem i kartoffelbåde på ca. 1 cm tykkelse og læg dem i en bradepande. Hæld olien over og kryder med salt og peber.

Bag dem i ovnen i 30-40 minutter til de er lysebrune og sprøde.

Barbecue kylling med hjemmelavet fritter

Mint/Appelsin te inspireret af Jamie Oliver

Lækker Mint/Appelsin te inspireret af Jamie Oliver..


En dejlig og nem eftermiddagste som smager dejlig friskt af mint og appelsin.. Den nyder Sebastian godt af på denne søndag, han er nemlig nede med influenza.

Mint/Appelsin te inspireret af Jamie Oliver

En håndfuld mint blade

Saften fra en halv appelsin

Et par skiver appelsin skræl (fra en økologisk appelsin)

1 tsk. honning

Læg mint bladene i en tekande – gerne en glas kande så man kan se de smukke farver. Pres saften fra en halv appelsin over mint bladene og skær et par skræller fra appelsinen og læg ned ned i kanden. Tilsæt honning og hæld over med varmt vand.. mhhmmm dejligt…

Mint/Appelsin te inspireret af Jamie Oliver