Burrata med figner, blommer og pinjekerner

Hjemme hos os er burrata ikke kun noget man spiser om sommeren med tomater og basilikum. Om efteråret, smager det fantastisk med sæsonens frugt og en god balsamico.

Burrata med figner, blommer og pinjekerner

1 burrata

1-2 blommer

1-2 figner

En lille håndfuld pinjekerner

Olivenolie + Balsamico

Et par basilikumblade

Gør sådan:

Start med at riste pinjekernerne på en tør pande til de har taget lidt farve.

Skær blommer og figner i små både.

Anret burrata på en tallerken og skær den op i midten. Læg blommer og figner ved.

Stænk med en god sjat olivenolie og balsamico og drys med basilikum blade og pinjekerner og eventuelt lidt sort peber.

Spis med godt brød til.

Spaghetti med Pesto og Pinjekerner

En dejlig let, hurtig og velsmagende pastaret som kan løftes til et endnu højere niveau hvis man laver sin pesto selv.

Pasta med Pesto og Pinjekerner – 2 personer

250 g pasta

Et glas god købe pesto

En håndfuld pinjekerner

1 kugle burrata

Salt og Peber

Gør sådan:

1. Kog pastaen efter anvisningen på pakken.

2. Rist pinjekernerne på en tør pande.

3. Hæld vandet fra pastaen, gem en smule af kogevandet.

4. Mix pesto i pastaen efter behag. Tilsæt eventuelt en smule pastavand hvis du ønsker en mere våd pasta. Smag til med salt og peber.

Anret pasta i to tallerkener. Drys med pinjekerner og en halv kugle burrata til hver. Drys eventuelt med parmesan og en smule olivenolie.

Klassisk Millionbøf

Denne ret falder helt sikkert ind i kategorien ”grim brun mad” som det er svært at tage billeder af.

Men det smager altså noget så skønt og så er det også super hurtige at lave og børnevenligt.

Millionbøf – 3-4 personer

  • 500 g hakket kød
  • 3 løg, hakket
  • 3 fed hvidløg, hakket
  • Fem laurbærblade
  • ½ tsk. sort peber
  • 3,5 dl vand
  • En boullionterning med smag af kalv eller okse
  • Maizena jævning – ca. 1 spsk.
  • Salt
  • Olie til stegning

 

Gør sådan:

  1. Hak løg og hvidløg fint og svits i olie til de er bløde og gennemsigtige.
  2. Tilsæt kødet og svits det indtil det er helt brunet.
  3. Kom peber, laurbær, vand og boullionterning i gryden og lad det småsimre i ca 25-30 min.
  4. Jævn saucen med maizena og smag til med salt.
  5. Server med kartoffelmos og eventuelt persille på toppen.

 

TIP: Man kan tilsætte 1 spsk tomatkoncentrat hvis man er til det når kødet er brunet, inden man hælder vand over. Jeg synes dog det smager bedst uden.

Man kan også tilsætte en smule kulør til sidst hvis man gerne vil have den helt rigtige brune millionbøf farve 😊  

Marokkanske Kødboller i tomatsauce

Som så mange andre børnefamilier er vi fan af mad som kan stå på bordet efter kun 30 minutter i hverdagen.

Denne skønne ret med smag af mellemøstiske krydderier er blevet en hverdags favorit hjemme hos os.

Marokkanske Kødboller i tomatsauce – 4 personer

Kødboller:

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 løg, hakket fint
  • 1 fed presset hvidløg
  • 25 g mel
  • 1 æg
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • ½ tsk stødt koriander
  • ½ tsk stødt kanel
  • Salt og sort peber
  • Olivenolie til stegning

Tomatsauce:

  • 2 fed presset hvidløg
  • 1 flaske tomat passata
  • 1 tsk spidskommen
  • ½ tsk gurkemeje
  • ½ tsk sukker
  • ½ tsk paprika eller cayenne

Ris:

  • Ris til fire personer efter eget valg (løse eller kogepose) – kog efter anvisningen på pakken
  • 1 hel kanelstang
  • 1 ½ tsk gurkemeje

Gør sådan:

  1. Kog risene efter anvisningen på pakken. Tilsæt kanelstang og gurkemeje til kogevandet.
  2. Rør det hakkede kød med samtlige ingredienser og lad den stå i cirka 10 minutter.
  3. Form kødboller på størrelse med en golfkugle. Hvis farsen føles for våd tilsættes lidt ekstra mel.
  4. Steg kødbollerne i olivenolie på en varm pande. De skal have ca. 10 minutter til de er gennemstegte.
  5. Kom det hakkede hvidløg på panden (sammen med kødbollerne). Når det er brunet hældes tomatpassata på.
  6. Tilsæt krydderier og smag eventuelt til med salt og peber.
  7. Lad saucen simre med kødboller i små 10 minutter og server med gurkemeje ris til. Drys eventuelt med hakket bredbladet persille eller koriander hvis man er til det.