Soda Bread fra Rivercottage

Jeg har længe haft lyst til at prøve Hugh Fearnley-Whittingstalls klassiske soda bread fra Rivercottage programmerne men har aldrig lige fået det bagt, Nu skulle det være og vi blev bestemt ikke skuffet.

Brødet tog kun en time at bage fra start til slut så der er ingen undskyldninger for ikke at komme i gang. Brødet er en anelse tungt og skal helst spises samme dag det er bagt eller toastes dagen efter. Men hvem kan også holde nallerne væk fra nybagt lunt brød mums.

Soda Bread fra Rivercottage

  • 500 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. salt
  • 400 ml. kærnemælk eller yoghurt

Tænd oven på 200 grader.

Bland hvedemel, bagepulver og salt i en skål og lav en lille fordybning hvor kærnemælken hældes ned. Rør dejen sammen indtil den er blevet fast – der skal ikke røres meget mere end 5 minutter.

Tag en varm bradepande fra oven og dæk den med bagepapir. Drys med lidt mel og anbring dejen på pladen.

Skær et kryds i det formede brød og drys med mel på toppen.

Brødet skal baged ved 200 gradet i 45 minutter.

TIPS: Du kan skifte halvdelen af hvedemelen ud med durum, rugmel eller spelt eller eventuelt tilsætte en håndfuld blandede kerner. Kun fantasien sætter grænser. Rivercottage bager også en version med mørk Guinness øl, æble og ost, den kunne også være værd at prøve. Du kan se opskriften her.

Must Eat – Berlin

Nu er jeg jo så heldig at være gift med en tysker, og det er ingen hemmelighed at vi spiser rigtig mange pølser og snitzeler herhjemme.

Det gjorde vi også da vi var i Belin tilbage i Maj, og i forbindelse med at jeg gerne vil anbefale en ny blog jeg er faldet over Berlin on a Platter, vil jeg da lige dele et par af mine “Must Eat” hvis man er i Berlin.

Med hensyn til bloggen Berlin on a Platter så drives den af Luisa Weiss som tidligere var cookbook editor i New York, men som nu har slået sig ned i Berlin hvor hun er forfatter på fuldtid. Bloggen giver en masse gode tips til restauranter, bagerier, biergardens mm. som man absolut ikke må gå glip af hvis turen går til Berlin.

En hot dog med en skøn tysk pølse kommer man ikke uden om.. og så er de endda billige..

Og nu vi er ved pølsen som kommer vi ikke udenom currywursten som er så populær i Tyskland at der endda findes et currywurst museum. Serveres i små bidder med ketchup og karrypulver og spises med tandstik yum!

Snitzel må man ikke snyde sig selv for, og hvis man er i Tyskland i foråret skal den spises med hvide asparges og hollandaise sauce.

ØL – og gerne indtaget i en af Berlins mange biergardens. Min egen favorit er lys weissbier.

En anden del af Tyslands kultur er falafel og döner kebab som især er udbredt i området omkring Kreuzberg hvor man finder en masse etniske butikker og restauranter. Man har ikke været i Berlin hvis man ikke har spist döner kebab.

Søndag eftermiddag er kaffe und kuchen i Tyskland. En skøn tradition som mine svigerforældre også sværger til. Gå på café eller konditori og spis kage og drik kaffe om søndagen mhmmm…

Gute Appetite…

Skønne sommer rystebær

Det er ved at være sidste udkald for sommerbær så det er nu der skal smovses inden de er væk og vi må vente ni måneder på atter at sætte tænderne i danske skønne bær.

Rystebær

500 g sommerbær (jordbær, hindbær, blåbær, ribs mm.)

1 dl sukker

Skyl bærrene og skær dem eventuelt i mindre sukker hvis der er større jordbær imellem. Bland dem med sukkeret og rør forsigtigt rundt.

Hæld bærrene på et patentglas og opbevar dem i køleskabet. De kan holde sig 3-4 dage.

Spist dem på din morgen yoghurt, på pandekager, i kager eller som tilbehør til kød mhmmm……

Eton Mess

Eton Mess er en skøn sommer dessert, specielt når der er friske jordbær i sæson. Når der ikke længere er jordbær kan man bruge andet frugt, blåbær eller hindbær eller måske brombær – kun fantasien sætter grænser.

I en rigtig Eton Mess har man kun bær, flødeskum og marengs, men når nu det er sommer synes jeg en lille smule is er på sin plads. Jeg brugte jordbæris, men igen, kun fantasien sætte grænser – hakket chokolade og nødder kunne også være lækkert.

Eton Mess

Jeg brugte en vanilje marengs – se opskrift her

Lækker flødeis, jeg brugte jordbær – se opskrift her

Friske jordbær

Flødeskum

Fordel et par kugler is i en skål eller et højt glas. I en anden skål piskes fløden til flødeskum og den afkølede marengs brækkes  i mindre stykker og blandes sammen med flødeskummet. Hæld blandingen oven på isen og afslut med skønne bær på toppen. Det er smagen af sommer ♥