
Lige i sidste øjeblik. En juleklassiker fra min mands barndomshjem.
Ingredienser:
- 180 g blødt smør
- 70 g finthakkede mandler eller mandelmel
- 50 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 2 æggeblommer
- 210 g hvedemel
- Til pynt: Flormelis og vaniljesukker
Gør sådan:
- Bland alle ingredienserne sammen til en kugle dej, som stilles på køl i 1 time.
- Rul pølser af dejen som så skæres i mindre pølser på ca. 3 cm som derefter formes til halvmåner.
- Placer småkagerne på en bageplade og bag dem ved 200° C i ca. 10 minutter, eller indtil de får en lysebrun farve.
- Bland flormelis og vaniljesukker sammen i en skål og vend de varme småkager i blandingen.
