Julemandens knapper

En yndlings favorit julesmåkage som børnene næsten kan bage helt selv. Det er i hvert fald et hit at trykke et lille hul og komme syltetøj i hjemme hos os.

Julemandens knapper – ca. 25 småkager

  • 4 dl hvedemel
  • 1 dl flormelis
  • 175 g smør
  • 2 spsk vand
  • Syltetøj

Gør sådan:

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Bland alle ingredienserne sammen i en skål.
  3. Trill dejen til små kugler og lav en lille fordybning med en finger. Kom en lille klat syltetøj i hullet.
  4. Stil kagerne på en bageplade og bag dem i ovnen ved 200 grader i 12-15 minutter.
  5. Opbevar dem i en dåse til de spises
Reklamer

Kanelkage med kaffeglasur

Selvom denne her kage ikke er en julekage så smager den altså lidt af jul alligevel med kanelen i.

Glasuren kan laves med eller uden kaffe, begge dele smager skønt.

Kanelkage med kaffeglasur

Kagen:

  • 400 g sukker
  • 2 æg
  • 2 spsk kanel
  • 2 tsk natron
  • ½ tsk salt
  • 400 g hvedemel
  • 3,5 dl kærnemælk
  • 125 g smeltet smør

Glasur:

  • 50 g blødt smør
  • 200 g flormelis
  • 1 spsk kakao
  • ½ dl kaffe eller vand

Gør sådan:

  1. Tænd oven på 180 grader.
  2. Pisk æg og sukker hvidt og skummende.
  3. Sigt kanel, natron, salt og hvedemel i og rør rundt.
  4. Tilsæt kærnemælk og rør rundt.
  5. Tilsæt det smeltede smør og rør sammen indtil dejen har samlet sig og er jævn.
  6. Beklæd en lille bradepande (20 x 30 cm) med bagepair og hæld dejen heri.
  7. Bag kagen ved 180 grader i cirka 30 minutter – test med en tandstik i midten at den er gennembagt.
  8. Lad kagen køle helt af.
  9. Til glasuren piskes blødt smør, flormelis, kakao og kaffe/vand sammen til en tyk glasur.
  10. Smør glasuren på kagen og lad den sætte sig inden du skærer et par store stykker, mums!

Mine bedste juleopskrifter

Julen er lige om hjørnet og i sidste øjeblik vil jeg lige dele mine 5 bedste juleopskrifter som du ikke må snyde dig selv for denne jul.

Julemænd på pind – super nemme, super skønne og ungerne elsker dem!

Pebernødder – ingen jul uden. Og denne opskrift er den klart bedste jeg har prøvet.

Chokolade småkager – som min morfar plejede at bage dem. Jeg tænker på ham hver gang jeg spiser én

Flødekarameller med saltede pistacienødder – fordi de bare smager hjerne godt!!

Kanel Panna Cotta – Fordi man ALTID kan spise Panna Cotta. Bonus info: Denne opskrift var den allerførste jeg postede på bloggen tilbage i 2010!!

Rigtig glædelig jul fra min familie til din

Risengrøds klatkager

999En juleklassiker den 25. December må helt sikkert være risengrøds klatkager af gårsdagens risengrød. Nemt, hurtigt og lækkert, serveret med syltetøj.

Risengrøds Klatkager – 8-10 stk

  • En halv portion risengrød
  • 2 æg
  • 1 spsk. Rørsukker
  • 2 tsk. Vaniljesukker
  • 1 dl. Mel
  • Smør til stegning
  1. Rør alle ingredienserne sammen og stil dejen i køleskabet i 20-30 minutter så den kan sætte sig.
  2. Smelt lidt smør på en pande og kom 2 store spsk. dej på panden. Tryk klatkagen lidt flad med skeerne hvis den ikke selv flyder ud.
  3. Bag klatkagerne et par minutter på den ene side og vend dem med en paletkniv. Steg dem færdige på den anden side.
  4. Spis dem lune med syltetøj.