Broccoli fritter

Min nye yndlings sidedish er broccoli fritter, jeg vil vove pelsen og sige at de er endnu bedre end bønnefritterne mums!

Broccoli fritter

  •  1 hoved broccoli
  • Olivenolie
  • Havsalt
  1. Skyld broccolien og skær den tykke stamme væk.
  2. Skær resten af broccolien i små halve buketter. Lad den tynde stamme sidde på.
  3. Vend broccoli buketterne med olivenolie og spred dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys med havsalt.
  4. Bag fritterne i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter. De må gerne blive lidt brune i toppen.
  5. Server broccoli fritter med en dip laver på en god mayonnaise rørt med en smule sriracha stærk chili sauce.

Melonsalat med mynte, agurk og cashewnødder

Perfekt sommersalat som tilbehør til grillmaden. Man kan også fint tilsætte smuldret feta og så servere salaten som hovedmåltid med lidt godt brød til.

Melonsalat med mynte, agurk og cashewnødder

  • 1 lille Galiamelon (eller honningmelon) skåret i tern
  • ½ agurk skåret i tern
  • ½ løg skåret i meget fine og tynde halve løgringe
  • 1 håndfuld brøndkarse
  • 1 håndfuld cashewnødder
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • 1 tsk. acaciehonning
  • 1 spsk. olivenolie
  • Saften fra ½ citron
  • Sort peber
  1. Bland melon og agurketern med brøndkarse, halve løgringe og mynte.
  2. Rør olivenolie, honning og citronsaft sammen med peber i en lille skål.
  3. Hæld dressingen over salaten og pynt med cashewnødder.

Mandags-nemt #5 – Arabisk inspireret tortillas

Jeg elsker smagen af mellemøstem og denne her nemme aftensmad (eller frokost) er ikke kun lækker men også super nem. Der er stort set ikke noget arbejde hvis man køber færdige tortillas og hummus.

Arabisk inspireret tortillas – 2 personer (hvis man kan spise mere end én laver man selvfølgelig bare dobbelt op)

  • 2 store tortillas (hvede eller fuldkorn)
  • ½ dåse/bøtte færdig hummus (jeg elsker Løgismoses fra Netto) – der skal bruges ca. 3 spsk. per tortillas
  • 1 granatæble
  • 1 avocado
  • ½ pakke halloumi grillost
  • Salt, peber, spidskommen
  • Lidt lime.
  1. Start med at skrælle din avocado og skær den i skiver. Slå dine granatæblekerner ud i en lille skål.
  2. Skær halloumi osten i mindre stykker og kom lidt olie på en pande. Steg osten et par minutter på hver side indtil den er gylden.
  3. Varm dine tortillas på en tør pande en af gangen, læg dem på hver sin tallerken.
  4. Smør nu først hummus ud på tortillaen, ca. 3 spsk. per tortilla. Fordel avocado og halloumi oven på hummus’en og drys med granatæblekerner.
  5. Krydr med salt, peber og spidskommen og en anelse lime.
  6. Spis med det samme. VELBEKOMME.

Mandags-nemt #2 – ”Sviner” a la Café Høegs.

bbb aaa

Kender I Café Høegs på Enghavevej? Det er en af mine yndlings caféer og morgenmads-steder på Vesterbro. Specialt hvis jeg skal arbejde samtidig da der er fin plads til lige at slå laptoppen op også med man drikker latté og kører en gang røræg, pandekager eller pomfritter ind. Høegs serverer morgenmad fra 09-12 og derefter frokost hvor man blandt andet kan bestille nogle af byens bedste fritter (sir’ det bar!). Om aftenen serverer de lidt større retter og super lækre drinks mhmmm…

Nåh men det var morgenmaden vi kom fra.. En af deres store hit efter min mening, nu da Egg bello er røget af menukortet (ØV!) er ”Høegs Sviner”. En stor portion røræg af øko-æg, hjemmelavede svinepølser og bacon. Og så lidt godt brød ved siden af mums – så er bunden lagt.

Denne mandags-nemt er en hjemmegjort ”Høegs Sviner”. Super nemt, super lækkert og så er der altså bare et eller andet ved at spise ”morgenmad” til aftensmad som jeg i hvert fald er ret vildt med.

”Sviner” a la Café Høegs – 2 personer

  • 5 æg
  • 3 spsk. mælk eller piskefløde
  • 6 små kødfyldte pølser (jeg køber Nürnberger pølser i Aldi eller LIDL)
  • 4 skiver god bacon
  • Salt og peber
  • Evt. lidt hakker bredbladet persille
  • Rister rugbrød eller surdejsbrød
  1. Start med stege bacon og pølser sprødt på en pande. Skru ned for varmen
  2. Pisk æg sammen med mælk/fløde, salt, peber samt eventuelt hakket bredbladet persille.
  3. Kom lidt smør på en pande oh hæld æggeblandingen ud på panden.
  4. Rør rundt i æggemassen indtil rørægget har den ønskede konsistens (ca. 5 minutter).
  5. Server rørægget i en dyb tallerken med pølser og bacon på toppen.
  6. Spis med ristet rugbrød eller surdejsbrød samt ketchup og/eller tabasco

ccc ddd