Mad Vafler

Man kan altid spise vafler kan man ikke? Jeg elsker vafler, i alle afskygninger og laver faktisk rigtig tit sundere bananvafler til mig og ungerne. Så kan vi i stedet skeje ud og smøre masser af nutella på når vaflerne i sig selv er sunde. Min bedste opskrift på bananvafler er den her (lav dem i vaffeljern i stedet for som pandekager.

Nåh men i dag skulle det faktisk slet ikke handle om søde vafler men om mad vafler man kan spise til frokost med fyld på, som en slags brød. Lidt ligesom mad pandekager. Man kan fylde hvad som helst på man lyster, her har jeg har smurt mine med en god mayonnaise og så lækkert fyld i form af spejlæg, avokado og ristet sesam. Og så selvfølgelig masser af tabasco eller sriracha på toppen.

Mad Vafler – 2 stks.

  • 1 æg
  • En knivspids salt
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ dl mælk
  • 1 dl mel
  1. Bland alle ingredienserne sammen og pisk godt med et piskeris
  2. Varm dit vaffeljern op og smør det forsigtigt med lidt olie inden du hælder halvdelen af vaffeldejen på.
  3. Steg i et par minutter og løft forsigtigt den færdige vaffel ud med en træspatel.
  4. Gentag med resten af dejen.
  5. Læg fyld og toppings på dine vafler.

Bagte radiser med feta og friske krydderurter

Denne her lille lækre side dish er med inspration fra en gammel opskrift fra Politiken af Ditte Ingemann. Den gør det super godt til en stor lækker grillet bøf eller helstegt kylling mums.. Måske kunne man endda grille radiserne på grillen i et grillfad – det må jeg prøve næste gang.

Bagte radiser med feta og friske krydderurter

  • 1 bundt radiser
  • 100 g feta
  • God oliveolie
  • Havsalt
  • Friske krydderurter, hakkede (jeg brugte timian og basilikum men alt kan bruges).
  • Friskkværnet peber
  • Lidt citronsaft
  1. Vask radiserne og skær toppen af. Skær dem i skiver (ca. 3 skiver per radise så de ikke bliver for tynde).
  2. Vend radiserne med olivenolie og havsalt og spred dem ud på en bageplade.
  3. Bag radiserne ved 200 grader indtil de har taget lidt farve. Det tager ca. 20 minutter.
  4. Anret radisserne på er fad, dryp med lidt citronsaft, friskkværnet sort peber, hakkede friske krydderurter og smuldret feta.

Broccoli fritter

Min nye yndlings sidedish er broccoli fritter, jeg vil vove pelsen og sige at de er endnu bedre end bønnefritterne mums!

Broccoli fritter

  •  1 hoved broccoli
  • Olivenolie
  • Havsalt
  1. Skyld broccolien og skær den tykke stamme væk.
  2. Skær resten af broccolien i små halve buketter. Lad den tynde stamme sidde på.
  3. Vend broccoli buketterne med olivenolie og spred dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys med havsalt.
  4. Bag fritterne i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter. De må gerne blive lidt brune i toppen.
  5. Server broccoli fritter med en dip laver på en god mayonnaise rørt med en smule sriracha stærk chili sauce.

Melonsalat med mynte, agurk og cashewnødder

Perfekt sommersalat som tilbehør til grillmaden. Man kan også fint tilsætte smuldret feta og så servere salaten som hovedmåltid med lidt godt brød til.

Melonsalat med mynte, agurk og cashewnødder

  • 1 lille Galiamelon (eller honningmelon) skåret i tern
  • ½ agurk skåret i tern
  • ½ løg skåret i meget fine og tynde halve løgringe
  • 1 håndfuld brøndkarse
  • 1 håndfuld cashewnødder
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • 1 tsk. acaciehonning
  • 1 spsk. olivenolie
  • Saften fra ½ citron
  • Sort peber
  1. Bland melon og agurketern med brøndkarse, halve løgringe og mynte.
  2. Rør olivenolie, honning og citronsaft sammen med peber i en lille skål.
  3. Hæld dressingen over salaten og pynt med cashewnødder.