Klassiske Sprøde Vafler

Så gik julen på hæld og det betyder æbleskiverne så småt er på tilbagetog. Det betyder også vi skal finde på en anden eftermiddagshygge og her er sprøde vafler helt eminente. Faktisk er jeg mere til vafler end klassiske æbleskiver, måske fordi de er nemmere at lave og så kan man spise dem med en masse andet end bare flormelis og syltetøj. Hos os er nutella og saltkaramel en favorit.

En anden lækker ting er at man kan forberede dejen til vafler på forhånd og have den stående i køleskabet. Her kan den sagtens holde sig i 1-2 dage så man kan altså forberede en himmelsk morgenmad aftenen før så vaflerne kun skal steges når man står op og det at stege dem er jo faktisk en del af hyggen.

Sprøde Vafler – 10 stk.

125 g smeltet smør

1 æg

1 spsk sukker

2 dl mælk

2,5 dl vand

225 g hvedemel

2 tsk bagepulver

1 tsk vaniljesukker

Revet skal fra en økocitron (kan udelades)

Knivspids salt

Gør sådan:

1. Pisk alle ingredienser – undtaget smør – godt sammen i en skål.

2. Hæld forsigtigt det afkølet smør i og pisk godt.

3. Stil dejen i køleskabet i ca. 30 minutter. Hvis du er VIRKELIG vaffel trængende NU! Kan du godt springe dette trin over :-)

4. Varm et vaffeljern op og kom en smule smør på. Hæld dej på og bag din vaffel.

5. Når din vaffel er færdig så tag den forsigtigt ud og læg den på en rist. Så bliver den mest sprød.

6. Læg dine vafler ved siden af hinanden i stedet for oven på hinanden da de ellers bliver bløde.

Server vaflerne klassisk med syltetøj og flormelis eller med saltkaramel og nutella.

Mad Vafler

Man kan altid spise vafler kan man ikke? Jeg elsker vafler, i alle afskygninger og laver faktisk rigtig tit sundere bananvafler til mig og ungerne. Så kan vi i stedet skeje ud og smøre masser af nutella på når vaflerne i sig selv er sunde. Min bedste opskrift på bananvafler er den her (lav dem i vaffeljern i stedet for som pandekager.

Nåh men i dag skulle det faktisk slet ikke handle om søde vafler men om mad vafler man kan spise til frokost med fyld på, som en slags brød. Lidt ligesom mad pandekager. Man kan fylde hvad som helst på man lyster, her har jeg har smurt mine med en god mayonnaise og så lækkert fyld i form af spejlæg, avokado og ristet sesam. Og så selvfølgelig masser af tabasco eller sriracha på toppen.

Mad Vafler – 2 stks.

  • 1 æg
  • En knivspids salt
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ dl mælk
  • 1 dl mel
  1. Bland alle ingredienserne sammen og pisk godt med et piskeris
  2. Varm dit vaffeljern op og smør det forsigtigt med lidt olie inden du hælder halvdelen af vaffeldejen på.
  3. Steg i et par minutter og løft forsigtigt den færdige vaffel ud med en træspatel.
  4. Gentag med resten af dejen.
  5. Læg fyld og toppings på dine vafler.