Grillet ovn kylling med rosmarin og frisk spinat salat

Intet smager bedre end en hel kylling grillet i ovnen, enten med krydderier eller også bare med salt of peber, og så er det dejlig nemt og passer stort set sig selv. Server den med hjemmelavet pomfritter eller kartoffelbåde og en grøn salat.

Grillet ovn kylling – 2 personer

1 hel kylling

1-2 løg

2-4 fed hvidløg

Olivenolie

1 dl hvidvin

1 dl vand

Et par kviste timian og rosmarin

Havsalt og peber

Gnid kyllingen ind i olivenolie og krydr med salt og peber. Salten skal rigtig gnides ind i kyllingen så skindet bliver sprødt. Fyld kyllingen op med et par skiver løg, hvidløg, timian og rosmarin samt salt og peber.


Læg kyllingen på en rist over en bradepande. I bradepanden hældes vin og vand samt et løg skåret i 2 dele, et par fed hvidløg samt rosmarin og timian.

Steg i ovnen i cirka 1 time. Gerne med grill de sidste 10-15 minutter.


Den friske spinat salat vi spiste til er fra Jamie Oliver’s seneste kogebog ‘Jamie’s 30 minutes meals’. En super kogebog jeg varmt kan anbefale. Det består af 3 retters menuer som alle kan laves på under 30 min (eller måske lidt mere hvis man ikke lige har alt stående klart). Klart min favorit kogebog i øjeblikket.

Spinat Salat fra Jamie Oliver

100 g pinjekerner

1 spsk balsamico

1/2 citron

200 g vasket frisk spinat

3 stilke frisk mint

5 stk soltørret tomater

1/2 agurk

Olivenolie

Salt & peber

Rist pinjekernerne på en pande til de tager farve og stil dem til side.

Mix balsamico, citronsaft, 3 tsk olivenolie samt salt og peber i en skål og pisk sammen. Riv spinaten i mindre stykker og bland den i dressingen. skær mint, agurk og soltørrede tomater i mindre stykker og hæld dem i salaten. Tilsæt pinjekernerne og vend salaten sammen lige før den skal spises.

Jamie Oliver’s friske spinat salat

Krebinetter (som min mormor lavede dem ♥)

Sebastian havde aldrig smagt krebinetter før jeg første gang lavede dem til ham. At tænke sig at man ikke har krebinetter i Tyskland hvor de ellers er sært glade for denne slags mad. Nu er han helt vild med dem og det er jo heldigt for mig.

Jeg elsker krebinetter, helst med råstegte kartofler og brun sovs som jeg fik det da jeg boede hjemme, det var faktisk min livret i mange år.. Denne gang lavede vi pomfritter til da vi var sent hjemme fra arbejde men stadig med brun sovs og en grøn salat.

Krebinetter – 4 stk

400-500 g hakket kalv og flæsk

1 æg

Mel

Rasp

Salt og peber

Form det hakkede kød og flæsk til krebinetter og krydr dem med salt og peber på begge side. Vend dem herefter i mel, så æg og til sidst rasp. Steg dem først cirka 5 minutter på hver side så de tager godt farve, skru herefter ned for farven og steg dem ydeligere 15 min til de er stegt helt igennem.

Gnocchi med tomatsovs og basilikum

Dejlig nem og simpel ret som man bare spiser alt for lidt. Af en eller anden årsag vælger vi altid pasta eller ravioli men det er synd når nu gnocchi smager så dejligt ♥

Gnocchi med tomatsovs og basilikum – 2 personer

500 g Gnocchi di Patate fra FINI fra IRMA

ca. 500 g hakket friske tomater eller en god kvalitet tomat fra dåse (gerne italienske)

En kvist timian

Salt + peber

Frisk basilikum

Revet parmesan

Kog gnocchien efter anvisningen på pakken. Det tager 2-3 minutter. De er færdige når de stiger op til overfladen af det kogende vand.

Den simple tomatsovs laves i en gryde. Varm tomaterne op (friske i tern eller fra dåse) og smag til med salt, peber og timian. Hvis man lyster kan man tilsætte lidt chili men lige i denne her sammenhæng foretrækker jeg at det smager max af tomat.

Hæld tomatsovsen over gnocchierne og anret med basilikum og parmesan ost. Server straks.

Gnocchi med tomatsovs og basilikum

Gratineret Spinat med Ost

Dette er en nem lille hapser som enten kan serveres om en forret eller som en ‘side-dish’ til en hovedret.

Gratineret Spinat med Ost

Ca. 100 g spinat per person

1 spsk. fløde per 100 g spinat

Ost til gratinering (emmentaler, mozzarella, parmesan)

Varm spinaten i en gryde sammen med fløden og hæld det over i små forme. Drys med ost på toppen og gratiner i ovnen i cirka 10 minutter. Server straks.

Idag havde vi en smule gorgonzola tilbage fra igår så det blandede vi også i spinaten. Det smagte lækkert.

Gratineret Spinat med Ost