Tod Man Pla – Spicy Thai Fish Cakes

Denne opskrift går faktisk tilbage til i sommers hvor jeg for første gang prøvede at lave ‘Tod Man Pla’ eller spicy thai fiskefrikadeller som man måske ville kalde det på dansk.

Jeg elsker thai mad og de her thai fish cakes er rigtig lækre. Sebastian er ikke så stor fan af fiskefars men hvis vi køber frisk fisk og hakker det groft, så kan han godt overtales.

Denne opskrift udspringer fra en af  mine favorit thai kogebøger ‘Chop Chop’ af Carsten Kyster. Det er en super lækker bog med fantastiske opskrifter og de smukkeste billeder. Man bliver helt sulten bare af at kigge bogen igennem. Jeg ændrede et par af ingredienserne da jeg foretrækker forårsløg istedet for long beans og koriander istedet for kaffir lime blade og så kom jeg en hakket rød chili i. Jeg skal helst have chili i alt for lige at få det der lille kick. Faktisk var den røde chili som jeg brugte i farsen fra vores egen lille chiliplante som boede på altanen i vores gamle lejlighed.

Vi spiste fiskekagerne med jasminris, lime, mere koriander og sød chilisauce. Næste gang prøver jeg måske at lave Mira’s Yam dressing fra Kiin Kiin – Den har jeg nemlig fået set mig lidt lun på ♥

Tod Man Pla – Spicy Thai Fish Cakes

400 g friske fiske fillet (jeg brugte laks)

1 æg

3-4 forårsløg

1 spsk. fiske sauce

2 tsk. rød karry pasta

1/2 frisk rød chili

En håndfuld koriander

Hak laksen groft og bland den sammen med alle de andre ingredienser. Rør det godt sammen. Form de små fiskekager med hjælp fra 2 spiskeskeer (som når man laver frikadeller) og steg dem på en varm pande i 4-5 minutter på hver side. Server med det samme.

Tod Man Pla – Spicy Thai Fish Cakes

Rosmarin Kartofler

Det her er verdens nemmeste kartofler og de smager lækkert til stort set ALT.

Rosmarin Kartofler

1 kg kartofler

En smule smør eller olie

2 fed hvidløg

Tørret rosmarin

Salt og peber

Skær de rå kartofler i mindre stykker og steg dem på en pande med en smule smør. Tilsæt 2 fed hvidløg skåret i halve, salt og peber samt masser af rosmarin.

Kartoflerne skal have minimum 3o minutter på panden for at blive rigtig lækre og sprøde.


Rosmarin kartofler

Fødselsdags brunch og nye kogebøger (igen!)

Idag har jeg holdt fødselsdags brunch for familien. Jeg havde fødselsdag i tirsdag (den første forårsdag) hvor jeg fik dejlig fødselsdags morgenmad herhjemme, hele 2 kager på arbejdet og en middag på Formel B om aftenen. Idag var det så fødselsdag for familien.

Vi fik traditionel brunch med æg, pølser og bacon. Bagels med laks, cream cheese og agurk samt croissants og smørstang. Hertil lækker kaffe og champagne med appelsinjuice – man har vel kun fødselsdag en gang om året ♥



Jeg fik en masse dejlige gaver som jeg bare er super glad for og lur mig om der ikke havde sneget sig en kogebog + en anden spisebog ind imellem. Bare helt fantastisk, så er der lidt mere at læse i og inspireres af. Bøgerne jeg fik var “Spis i Roms sidegader” af Per Pallesen og “Mellemøstlige Køkkener”.

Jeg takker for en helt igennem fantastisk dag med blå himmel og dejlige mennesker omkring mig ♥


Grønne asparges med parma skinke

En lille hurtig snack som smager bedst på grill om sommeren men som nu også kan gå an på en grillpande når vejret ikke helt er til udendørs grill endnu.

Server som en lille snack eller forret eller som tilbehør til kød eller fisk.

Grønne asparges med parma skinke

Et bundt grønne asparges

En pakke parma skinke

Lidt smør til stegning

Salt og peber

Parmesan ost

Knæk enderne af aspargesne og hæld kogende vand over dem. Lad dem ligge i vandet et par minutter.Dup aspargesne tørre og læg dem sammen i små bundter (3-5 stykker sammen alt efter tykkelse). Vikl nu et stykker parma skinke rundt om hver af bundterne og krydr med salt og peber. Steg dem på en grill pande med lidt smør til de har taget farve og er blevet sprøde. Server med revet parmesan ost over.



Grønne asparges med parma skinke