Spaghetti alla Carbonara

En lækker og hurtig favorit pasta som laves bedst efter opskriften fra vores store Italienske kogebog købt i Rom sidste sommer.

Spaghetti alla Carbonara – 2 personer

100-125 g pancetta

250 g spaghetti

15 g revet pecorino romano ost

15 g revet parmesan

Salt og friskkværnet peber

2 æg

Kog spaghettien efter anvisningen på pakken, pastavandet skal gemmes.

Steg pancettaen sprød på en pande. Samtidig blandes det revne ost sammen i en skål.

I en anden skål blandes æg og peber og det hele piskes sammen. Halvdelen af osten kommes ned i æggeblandningen. Stil til side.

Nu skal gå lidt hurtigt så man ikke ender op med spaghetti med røræg.

Tag panden med pancetta af blusset og hæld spaghettien ned i panden til baconen. Bland godt sammen. Æggeblandingen hældes nu i spaghettien mens man konstant rører rundt. Tilsæt et par skefulde spaghetti vand for at gøre saucen en smule tyndere hvis nødvendigt. Bland resten af osten i og krydr med salt og peber.

BRAVO ♥

Note: Man kan også tilsætte et lille skvat fløde hvis man er til det, men det hører sig ikke til i en rigtig cabonara.

Min mors mørbradgryde

Nogle gange skal det bare smage som det altid har smagt. Sådan har jeg det med mørbradgryde.

Denne opskrift er som min mor plejede at lave det da jeg var lille, og sådan kan jeg stadig bedst lide mørbradgryde.

Min mors mørbradgryde – 2-3 personer

1 pudset mørbrad (400-500 g)

Mel

1 løg, hakket fint

1 pakke brune champignon i halve eller kvarte

Bacontern

En pakke cocktailpølser eller brunch pølser skåret i halve.

3 spsk. tomat koncentrat

3 dl. vand

3 dl. fløde

1-2 tsk. paprika

Evt. chilipulver eller cayennepeber (knivspids)

Evt. en spsk. ketchup

Smør

Salt og peber

Gør sådan:

Start med at stege bacontern. Når de har taget lidt farve tilsættes pølserne. Steg begge dele sprøde. Kom dem op i en skål og stil til side.

Brun de hakkede løg i baconfedtet. Når de har taget lidt farve tilsættes brune champignon og eventuelt lidt smør. Steg begge dele et par minutter og kom dem op i en skål og stil til side.

Puds mørbraden og skær den ud i små bøffer. Vend bøfferne i mel blandet med salt og peber og brun dem i en pande. Når de har taget lidt farve kommes løg og champignon tilbage på panden.

Herefter tilsættes først tomat koncentrat og så vand. Til sidst hældes fløden i.

Nu skal der smages til med salt, peber og paprika og eventuelt chili og ketchup. Når det hele er blandet godt rundt skal retten simre i små 15-20 minutter til kødet er mørt. Lige inden servering tilsættes de stegte cocktailpølser og der pyntes med bacon.

Så er den klar til servering med ris, mos eller pomfritter og måske en grøn salat.

Min mors mørbradgryde

Spaghetti med cherrytomater og pancetta

Da jeg så Mira’s indlæg på spaghetti med cherrytomater og bacon vidste jeg med det samme at den var en vinder! Den måtte vi straks prøve, vi er nemlig også pasta og spaghetti elskere herhjemme. Jeg ændrede en lille smule på forholdet af de forskellige ingredienser så det passede lige ind i vores smag. WOW.

Det smagte fantastisk. Flere pasta retter Mira tak, – bare kom med dem :)

Spaghetti med cherrytomater og pancetta – 2 personer

250 g spaghetti

400 g friske  cherry tomater

1 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1 tsk. sukker

1 håndfuld pancetta

Salt og friskkværnet sort peber

Friskrevet parmesan (og gerne rigtig meget af det).

Tænd ovnen på 200 grader. Vask tomaterne og kom dem i en ovnfast fad sammen med olivenolie og hakket hvidløg. Krydr med sukker, salt og peber og stil det i ovnen i cirka 15 minutter. Skær i mellemtiden pancettaen i mindre stykker og drys den over tomaterne når de har været i ovnen i de 15 minutter. Tomater og pancetta skal nu have ydeligere 15-20 minutter, gerne med lidt grill til sidst. Jeg moste dem lidt under vejs for at få lidt af tomatsaften ud som sovs.

Kog spaghettien som anvist på pakken. Når al dente, sigtes vandet fra men gem en lille smule i en kop. Bland nu spaghettien sammen med tomaterne og pancettaen og tilsæt eventuelt lidt spaghetti kogevand hvis den er lidt tyk. Server med masser af friskrevet parmesan ost.

Cherrytomater klar til at gå i ovnen.

Spaghetti med cherrytomater og pancetta


Kirsebær dessert med mascarpone

Jeg har efterhånden nævnt denne her kogebog rigtig mange gange og afprøvet samt skrevet om rigtig mange af retterne og denne dessert er ingen undtagelse. Det er selvfølgelig Jamie Olivers kogebog “Jamie’s 30 minute meals”.

Desserten er en kirsebær – mascarpone dessert men man kunne i teorien også bruge en masse friske bær. Der skal bare helst være en lille smule sauce til at hælde over mascarponen  men så kunne man måske lave en sirup istedet, måske med hyldebærblomst tænker jeg.

Kirsebær dessert med mascarpone – 2 personer

125 g mascarpone

1 spsk. mælk

1 tsk. flormelis

1 tsk. vanille sukker

En håndfuld kirsebær (jeg brugte amarena fra glas)

Et par lækre vanille småkager

Rør mascarponen sammen med mælk, flormelis og sukker og anret i små serveringsglas. Hæld et par kirsebær samt kirsebær sauce over. Server med vanille småkagerne. Lækkert ♥


Kirsebær dessert med mascarpone