Hjemme hos os elsker vi pandekager, store, små, tykke, tynde og dem lige midt imellem, danske, amerikanske, med banan, med blåbær, med kærnemælk, med marscapone, uden mel – ALLE pandekager! Og selvfølgelig med masser af ahornsirup.
Tricket til at få en fin ensartet overflade på alle sine pandekager er ikke at bruge for meget fedtstof når du steger dem. Brug derfor kun smør på panden til den første portion eller dup smørret væk med et stykke papir sådan at panden kun lige er coated.
Amerikanske pandekager med brombær – 15-18 pandekager
- 3 dl mel
- 1/2 tsk. salt
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. vaniljesukker
- 3 æg
- 1/2 dl sukker
- 3 dl. mælk
- 1 håndfuld brombær, friske eller frosne (hindbær eller blåbær kan også bruges).
- Smør til stegning.
- Skil æggeblommer og hvider fra hinanden og kom dem i hver sin skål. Rør sukker sammen med æggeblommerne.
- Tilsæt vaniljesukker, salt og bagepulver til sukker og æggeblommerne. Pisk godt.
- Pisk mælk i dejen og vend melet i.
- Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen.
- Varm en pande op med smør og brug en dyb ske til at hælde pandekagedej på panden. På en stor pande på 24-26 Ø kan man sagtens stege 3 pandekager af gangen.
- Læg et par brombær oven på hver pandekage inden du venter dem, de skal have 2-3 minutter på hver side eller til de er gyldne.
- Server med masser af ahornsirup og smør på toppen.