Nemme Surdejsboller

Da der gik lockdown i Danmark gik jeg lige som så mange andre i gang med at lave surdej. Jeg har aldrig rigtig haft held med det før, men denne gang gik det meget bedre.

Jeg brugte den opskrift på surdej som Tobias Hamann har lagt ud på instagram. Den virker for mig. Og så bruger jeg stadig en lille smule gær i bollerne. Det ved jeg ikke om man behøver.

Jeg har løbende justeret opskriften efterhånden som jeg har prøvet mig frem og nu syntes jeg at den sidder lige i skabet.

Surdejsboller (8-9 stks)

  • 400 ml lunkent vand
  • 1 dl surdej
  • Ca. 15 g gær
  • 2 tsk. salt
  • 1 spsk. flydende honning (kan undlades)
  • 550 g mel (Jeg bruger manitoba hvedemel)
  1. Start med at smuldr gæren ud i det lunkne vand og tilsæt surdej.
  2. Tilsæt honning, salt og mel og rør dejen godt sammen. Lad dejen stå i cirka 10 minutter.
  3. Efter 10 minutter skal dejen røres på røremaskine* Brug dejkrogen og kør dejen ved laveste hastighed i 10 minutter.
  4. Efter 10 minutter skulle dejen gerne slippe skålens kanter og når man trækker i den ligne sådanne lange dejtråde, så er den god. Ellers giv den 5 minutter mere.
  5. Når dejen er færdig sættes en pose, vådt viskestykke eller film over skålen og den sættes til hævning på køkkenbordet i 1-2 timer. Herefter sættes dejen i køleskabet natten over (koldhævning).
  6. Dagen efter tages dejen ud af køleskabet cirka en time inden bollerne skal bages så dejen ikke er iskold.
  7. Når bollerne skal bages tændes ovnen på 250 grader (over/under varme). Sæt en bageplade ind i ovnen så den kan blive rigtig godt varm.
  8. Tag den meget varme bageplade ud og læg et stykke bagepapir på.
  9. Hæld dejen ud af skålen på et meldækket bord. Drys også lidt mel oven på dejen. Skær 9 fine boller med en flad skarp dejspartel og sæt dem på bagepladen. Bollerne skal ikke formes.
  10. Sæt pladen i ovnen og smid gerne en isterning ind under for at skabe en smule damp (det giver sprødhed) eller en bradepande med vand.
  11. Bag bollerne i midten af ovnen i cirka 18-20 minutter. Hold øje med at bagepapir eller boller ikke bliver sorte. Så skruer du bare lidt ned for varmen. Det er vigtigst at de får høj varme de første 5 minutter hvor de ligesom ”popper” det er nemlig det som giver den sprøde skorpe.
  12. Spis dem lune med kold smør.

* Hvis man ikke har en røremaskine kan man stadig godt få et super resultat. Så skal man i stedet “folde sin dej”. Det gøres ved at hælde dejen over i en firkantet klar plastbøtte og så folde den mindst 3 men gerne 5 gange med en halv times mellemrum inden dejen sættes i køleskabet. Det er ikke svært at folde en dej når man først har teknikken. Jeg vil anbefale at man lige finder en video på nettet (foldning af dej – surdejsbrød) og så er man klar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.