Andebryst på Romainesalat

I går var vi på The Dee Diner i Valby og spise burgers til frokost. Det var en solid burger som mættede godt så vi havde ikke den store appetit til aften.

Vi besluttede derfor at vente med den hjemmelavet lasagne til iaften og lavede andebryst på en romainesalat istedet. Det er Sebastian der er den store kød-steger herhjemme og det gør han altså bare SUPER. Det var så mørt og lækkert.

Andebryst på Romainesalat – 2 personer

1 andebryst

Salt + peber

Merian krydderi

1 romainesalat

Rids andebrystet på skindsiden og krydr med salt, peber og merian. Vend andebrystet om og giv det en gang krydderier på undersiden også.

Steg andebrystet på en meget varm pande i 5 minutter på hver side. Start med skindsiden. Stil herefter andebrystet i ovnen ved 200 grader i ydeligere 10 minutter (kombineret grill/varmluft).

Lad andebrystet hvile indpakket i folie i cirka 10 minutter. Skær ud og server.

Vi serverede som sagt andebrystet på romainesalat, og jeg besluttede at prøve at lave en gammeldags mormor dressing til som jeg havde set på Bites by Bergs blog. Det smagte skønt.

Mormor Dressing

1 dl fløde (kaffe- eller piskefløde)

1-1½ spsk. citronsaft

½ – 1 tsk. sukker

salt samt friskkværnet peber

Pisk alle ingredienserne sammen og hæld dressingen over salaten. Server straks.

Andebryst på Romainesalat

Asiatisk sesam kylling med hvidkål og ris

Jeg fik ideen til denne opskrift fra en anden food blog Ang Sarap og hans ‘Honey Soy Chicken Wings’.

Ang Serap’s blog har rigtig mange spændende opskrifter, specielt på asiatisk mad, så hvis du er fan af den slags mad ligesom mig selv kan jeg kun anbefale at tage et kig.

Jeg brugte kyllingefillet istedet for kyllingevinger. Pas på det ikke liver tørt når du steger det.

Asiatisk Sesam Kylling

4oo g kyllingefillet i strimler

1/2 dl honning

1/4 dl soya sauce

1 spsk. rapsolie

2 spsk. ketchup

1 fed hvidløg

Frisk peber

Sesamfrø

Bland alle ingredienserne i en skål og mariner kyllingen heri. Steg kyllingen på panden i ca. 10-15 minutter eller alternativt i ovnen. Drys sesamfrø over og server med ris.

Kålen som vi spiste sammen med kyllingen er også asiatisk inspireret, vi laver den normalt med savoykål eller kinakål men det kunne vi ikke lige få fat i denne her dag så vi prøvede med hvidkål. Den bliver altså bedst med en af de to andre slags kål, så gå efter det istedet.

Hvidkål med pancetta og cayenne peber

Et halvt hoved hvidkål (eller bedre, savoy- eller kinakål)

En håndfuld pancetta

Ca. 2 dl. vand

Cayenne peber

Eventuelt 1 spsk. sambal oelek eller and chili/hvidløg pasta

Brun pancettaen i en gryde. Skær kålen i små stykker og put den i gryden. Hæld vandet ved. Lad det simre under låg i cirka 10 minutter. Tilsæt cayenne peber og chilipasta. Lad det simre 10 minutter mere. Server straks.

Asiatisk sesam kylling med hvidkål og ris

Barbecue kylling med hjemmelavet fritter

Min mor lavede altid denne barbecue kylling til mig da jeg boede hjemme og det har altid smagt mig fantastisk.

Jeg havde faktisk glemt alt om barbecue kyllingen indtil for et par måneder siden men siden da har jeg lavet den et par gange. Denne gang med hjemmelavet fritter og en grøn salat.

Barbecue Kylling – 2 personer

2 kyllingebryster eller ca. 400 g kyllingeinderlår

2 spsk. barbecue sauce

1/2 dl. vand

250 ml fløde

salt og peber

Brun kyllingen på panden og lad den tage farve. Tilsæt vand og herefter barbecue sauce. Når saucen er rørt rundt i panden tilsættes fløden. Smag til med salt og peber og eventuelt ekstra barbecue sauce.

Hjemmelavet Fritter

1/2 kg kartofler

2 spsk olivenolie

Salt og peber

Vask kartoflerne og skræl dem eventuelt. Skær dem i kartoffelbåde på ca. 1 cm tykkelse og læg dem i en bradepande. Hæld olien over og kryder med salt og peber.

Bag dem i ovnen i 30-40 minutter til de er lysebrune og sprøde.

Barbecue kylling med hjemmelavet fritter

Mint/Appelsin te inspireret af Jamie Oliver

Lækker Mint/Appelsin te inspireret af Jamie Oliver..


En dejlig og nem eftermiddagste som smager dejlig friskt af mint og appelsin.. Den nyder Sebastian godt af på denne søndag, han er nemlig nede med influenza.

Mint/Appelsin te inspireret af Jamie Oliver

En håndfuld mint blade

Saften fra en halv appelsin

Et par skiver appelsin skræl (fra en økologisk appelsin)

1 tsk. honning

Læg mint bladene i en tekande – gerne en glas kande så man kan se de smukke farver. Pres saften fra en halv appelsin over mint bladene og skær et par skræller fra appelsinen og læg ned ned i kanden. Tilsæt honning og hæld over med varmt vand.. mhhmmm dejligt…

Mint/Appelsin te inspireret af Jamie Oliver