Krebinetter (som min mormor lavede dem ♥)

Sebastian havde aldrig smagt krebinetter før jeg første gang lavede dem til ham. At tænke sig at man ikke har krebinetter i Tyskland hvor de ellers er sært glade for denne slags mad. Nu er han helt vild med dem og det er jo heldigt for mig.

Jeg elsker krebinetter, helst med råstegte kartofler og brun sovs som jeg fik det da jeg boede hjemme, det var faktisk min livret i mange år.. Denne gang lavede vi pomfritter til da vi var sent hjemme fra arbejde men stadig med brun sovs og en grøn salat.

Krebinetter – 4 stk

400-500 g hakket kalv og flæsk

1 æg

Mel

Rasp

Salt og peber

Form det hakkede kød og flæsk til krebinetter og krydr dem med salt og peber på begge side. Vend dem herefter i mel, så æg og til sidst rasp. Steg dem først cirka 5 minutter på hver side så de tager godt farve, skru herefter ned for farven og steg dem ydeligere 15 min til de er stegt helt igennem.

Gnocchi med tomatsovs og basilikum

Dejlig nem og simpel ret som man bare spiser alt for lidt. Af en eller anden årsag vælger vi altid pasta eller ravioli men det er synd når nu gnocchi smager så dejligt ♥

Gnocchi med tomatsovs og basilikum – 2 personer

500 g Gnocchi di Patate fra FINI fra IRMA

ca. 500 g hakket friske tomater eller en god kvalitet tomat fra dåse (gerne italienske)

En kvist timian

Salt + peber

Frisk basilikum

Revet parmesan

Kog gnocchien efter anvisningen på pakken. Det tager 2-3 minutter. De er færdige når de stiger op til overfladen af det kogende vand.

Den simple tomatsovs laves i en gryde. Varm tomaterne op (friske i tern eller fra dåse) og smag til med salt, peber og timian. Hvis man lyster kan man tilsætte lidt chili men lige i denne her sammenhæng foretrækker jeg at det smager max af tomat.

Hæld tomatsovsen over gnocchierne og anret med basilikum og parmesan ost. Server straks.

Gnocchi med tomatsovs og basilikum

Gratineret Spinat med Ost

Dette er en nem lille hapser som enten kan serveres om en forret eller som en ‘side-dish’ til en hovedret.

Gratineret Spinat med Ost

Ca. 100 g spinat per person

1 spsk. fløde per 100 g spinat

Ost til gratinering (emmentaler, mozzarella, parmesan)

Varm spinaten i en gryde sammen med fløden og hæld det over i små forme. Drys med ost på toppen og gratiner i ovnen i cirka 10 minutter. Server straks.

Idag havde vi en smule gorgonzola tilbage fra igår så det blandede vi også i spinaten. Det smagte lækkert.

Gratineret Spinat med Ost

Tortellini med Gorgonzola Sauce

Ost med Ost!! Masser af ost – man skal nok være ‘oste lover’. I det mindste er der ikke ost i tortellini’erne.. Det har vi prøvet en gang og det blev altså for meget.  Nu bruger jeg gerne tortellini med skinke.

Tortellini med Gorgonzola Sauce – 2 personer

250 g tortellini med skinke.

Cirka 100-150 g gorgonzola (efter smag)

Cirka 125 ml fløde (piske- eller madlavningsfløde)

Friskkværnet peber

Parmesan ost

Kog tortellinien efter anvisningen på posen.

Hæld fløden i en lille gryde og tilsæt osten. Varm det op til osten er smeltet og smag til med friskkværnet peber. Mere ost eller fløde kan tilsættes hvis man ønsker.

Når tortellinien er kogt færdig vendes den ned i sovsen og det hele blandes rundt. Server straks med revet parmesan på toppen.

Tortellini med Gorgonzola Sauce