Jordbæris

Dejlig jordbæris med friske jordbær fra haven – det er smagen af sommer ♥

Jordbæris – ca. 800 ml

Jorbær kompot:

  • 300-400 g  jordbær
  • 2 spsk. sukker

Is-creme:

  • 4 dl. piskefløde
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • 4 spsk. sukker

Start med at lave jordbærkompotten til at blande i isen.

Skyl jordbærrene og skær dem i halve. Kom dem i en gryde sammen med sukkeret. Lad kompotten koge sammen indtil den har den ønskede tykkelse

For at lave isen blandes sukkeret sammen med æggeblommerne og piskes sammen indtil du har en luftig masse.

I en anden skål piskes fløden til flødeskum som forsigtigt vendes sammen med æggeblandingen når den er stiv. Hæld den lettere afkølet jordbærkompot i isblandingen og rør det godt sammen.

Hæld cremen på en ismaskine og følg instruktionerne eller frys den i en lufttæt beholder hvor du rører rundt ca. hver halve time for at undgå iskrystaller.

Rabarberkompot med Annes Havregrynscrumble

Jeg har tidligere lagt en opskrift på rabarberkompot på bloggen, men her kommer endnu en opskrift, – denne gang bagt i ovnen. Det gør den bestemt ikke dårligere, og hvis du serverer den med en havregrynscrumle inspireret af Annes opskrift og måske en klat is, flødeskum eller creme fraiche på toppen så bliver du helt sikkert et hit derhjemme.

Rabarberkompot i ovn

  • 250 g rabarber
  • 50 g sukker
  • Kornene fra 1/2 vaniljestang

Start med at rense rabarberne og skær dem i stykker på ca. 3-5 cm. Hæld dem i en ovnfast fad.

Flæk en stang vanilje og skrab kornene ud. Bland kornene i sukkeret og vend blandingen med rabarberne. Læg den tomme vaniljestang ved.

Bag rabarberne ved 200 grader i 20 minutter. Lad kompotten køle af inden servering.

Havregrynscrumle til rabarberkompot – 2-4 personer

  • 50 g mel
  • 50 g havregryn
  • 75 g sukker
  • 75 g smør
  • 25 g nødder (hasselnødder eller mandler), hakket

Bland mel og sukker sammen og smuldr smørret i. Tilsæt havregryn og nødder og bland det hele sammen til en crumble. Anret din rabarberkompot i 2-4 mindre skåle og drys crumbledejen over rabarberne.

Bag crumblen i ovnen ved 200 grader ca. 20 minutter. Server den lun direkte fra ovnen ♥

Divine Dim Sum Dinner

Små mundfulde som smager himmelsk. Dim sum er en af mine favorit spise i det asiatiske køkken. Siu mai, Char siu bao, Gai Bao og alle de andre – jeg kunne spise dem hver dag :-)

Opskriften her tager udgangspunkt i en opskrift af Jamie Oliver hvor vi har ændret fyldet til at være lige efter vores smag. Indholdet i de små pakker kan varieres i det uendelige.

Dim Sum med svinekød – Cirka 20 styks

Dej:

  • 150 g mel
  • 90 ml vand

Fyld:

  • 200 g hakket svinekød
  • 100 g kål (kinakål, savoykål eller andet)
  • 2 forårsløg
  • En håndfuld koriander
  • Et lille stykke revet ingefær
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 spsk. rice wine vinegar
  • 1 tsk. soyasauce
  • 1 tsk. sesam olie

Dipping sauce:

  • 4 spsk. soyasauce
  • 1 tsk. sesam olie
  • 1 hel rød chili skåret i små skiver

Start med at lave dejen. Mix mel og vand indtil du har en hård dej. Rul dejen til en pølse og læg den i køleskabet i cirka en halv time.

I mellemtiden laves fyldet..

Hak ingefær, kål, forårsløg, hvidløg og koriander fint og mix det sammen med svinekød, soyasauce, rice wine vinegar og sesam olie. Stil til side.

Tag dejen ud af køleskabet og skær den i 20 små stykker. Kom mel på bordpladen, og rul hver enkelt lille dejklump ud i små cirkler på cirk Ø 10 cm. Kom en stor tsk fyld på midten af den lille dejcirkel og luk dejpakken ved at presse siderne sammen. Pensl med vand hvor du har trykket dejen sammen.

Varm en pande op med smagsneutral olie (så ingen olivenolie) og placer de små dejpakker på panden med bunden nedad. Lad dem stege i et par minutter indtil bunden er blevet sprød og har taget lidt farve. Hæld nu 200ml vand ned i panden til de små dejpakker, dæk panden med sølvpapir og skru ned for varmen.

De små dim sum skal have cirka 5 minutter i vandbadet eller indtil vandet er helt fordampet.

Bland soyasauce, sesamolie og chili i en lille skål og server som dipping sauce til de små dim sum.. mhmmmm….. ♥

French toast med søde jordbær

Vi holder ferie og så skal man forkæles lidt ekstra.

I går stod den på French toast til morgenmad, drysset med flormelis og friske danske jordbær vendt med lidt sukker. Det er smagen af sommer.

Du kan finde min opskrift på French toast lige her.