Spaghetti alla Gricia

Spaghetti, Pecorino ost, pancetta og friskkværnet sort peber – SÅDAN! Enkelt, super nemt, lækkert –  mere behøver man egentlig ikke.. Måske lige et lækkert glas hvidvin til :-)

Spaghetti alla Gricia – 2 personer

250 g spaghetti

Ca. 100 g pancetta skåret i rimlig størrelse stykker

Ca. 50 g pecorino ost.

en god sjat god olivenolie

Salt + masser af friskkværnet sort peber

Kog spaghettien efter anvisningen på pakken og hæld vandet fra men gem lidt af kogevandet i en kop.

Steg pancettaen sprød på en pande og vend den i den friskkogte spaghetti sammen med revet pecorino, olivenolie og masser af salt og sort peber. Tilsæt eventuelt lidt af kogevandet hvis retten virker meget fed. Server med det samme.

Spaghetti alla Gricia

Bananmuffins med mørk chokolade

Denne opskrift kommer fra Sarahs lækre blog Sarahs Kager. En skøn blog med de dejligeste kager, så hvis i ikke har været forbi så kig ind, det kan anbefales.

Sarah skriver opskriften er idiot sikker, og den er også ret nem at gå til. Jeg synes dog at dejen (som er tyk, rigtig tyk når den skal bages) bliver en anelse tør, lidt hurtigt så med mindre man har tænkt sig at spise alle kagerne med det samme eller fryse dem ned til senere kan man overveje en mindre portion.

Jeg kom smeltet chokolade på kagerne mens de stadig var i ovnen. Det var lidt noget griseri og chokoladen var lige bitter nok (64% mener jeg) så note til mig selv må være at 1) bruge en mindre bitter chokolade og 2) enten tilsætte den som hakket chokolade eller først når kagerne er ude af ovnen.

Bananmuffins med mørk chokolade – 12 stk

200 g valnødder

250 g mel

1 spsk. bagepulver

1/2 tsk. salt

120 g smør (blødt)

200 g brun farin

2 æg

11/2 tsk. vanilje

3-4 modne mosede bananer.

Start med at riste nødderne på en varm pande og lad dem køle af. Bland mel, bagepulver og salt i en skål og rør smør, sukker og vanilje sammen i en anden skål. Når blandingen er cremet røres æggene i et af gangen og de mosede bananer tilsættes. Bland nu bananblandningen sammen med melet og tilsæt de ristede nødder. Rør rundt et par gange.

Hæld dejen i papirforme i en muffinform og bag i ca. 20-25 minutter i en 190 grader forvarmet ovn.

Så snart kagerne er kommet ud af ovnen lægges 1-2 stykker chokolade på toppen så det smelter. Den smeltede chokolade smøres ud med en bagepensel eller kniv så den dækker hele kagen.


Panna Cotta med friske bær

Jeg elsker Panna Cotta! Det er en af mine absolut favorit desserter og så er det super nemt at lave og kan varieres i det uendelige (næsten da)..

Sommer er på vej, så denne gang blev det med friske bær; jordbær, blåbær og brombær.

Panna Cotta – 6 små glas

1 dl mælk

5 dl piskefløde

3 1/2 blade husblas

100 g sukker

1 hel stang vanilje

Fyld en lille skål med vand og læg husblas i skålen så det udblødes. I en lille gryde varmes mælken til lige under kogepunket – tag af varmen. Væden klemmes nu ud af husblas og denne tilsættes i mælken. Det røres sammen så husblas opløses helt.

I en anden gryde hældes piskefløde, sukker og vanilje og varmes op til det koger – med hensyn til vaniljen bliver det bedst hvis vaniljestangen flækkes, kornene skrabes ud og tilsættes fløden, samt stængerne.

Den kogende piskefløde tages af varmen, vaniljestængerne fiskes op, og mælke/husblas blandningen hældes i.

Skyld de små dessertglas under kold vand og hæld panna cottaen i glassene lige bagefter. Lad cremen stivne i køleskabet (det taget et par timer) og tag den ud ca. minutter før den skal serveres.

Til bærrene på toppen skar jeg jordbær og brombær i mindre stykker – blåbærrene forblev hele. Bærrene blev blandet med ca. 1 spsk sukker og så fik de lov at stå en time og trække – Et voilà..

Tenerife tapas i billeder ♥

Denne lille lokale spanske restaurant fandt vi lidt oppe i bjergene ikke så langt fra Adeje..

Maden var fantastisk. Da vi forlod restauranten var der kø for at få et bord helt ud på gaden..

Serrano skinke og hvidløgs flutes

Kikærter med flæsk

Chorizo pølser

Tapas

Vagler med grillet peberfrugt

De lækre skinker & andet kød klar til grillen..

Hjemmelavet Creme Caramel

Og endelig Cortado con leche condensada..

MUMS..!!