Søndag

imageSøndag morgen på Tenerife…

Solen skinner, himlen er blå og vi har spist morgenmad udenfor. Alt er skønt.. – hvis altså lige at mindstemanden gad blive lidt bedre til at sove. Om det er solstik, tænder, separations angst eller om han bare savner sin egen seng derhjemme skal jeg ikke kunne sige men jeg håber godt nok han snart finder ud af at sove lidt bedre igen. Det der natteroderi og at stå op klokken 05:00 hver morgen slår langsomt hans forældre ihjel og der løber vidst snart kaffe i årene på mig.

Nåh men når vi nu alligevel var tidligt oppe kunne vi jo lige så godt brygge en god kop kaffe og lave en omgang French toast. Så klarer vi lige en dag mere.. Fik jeg sagt solen skinner!?!

French Toast

  • 2 skiver franskbrød
  • 1 æg
  • 1 spsk mælk
  • 1/2-1 tsk kanel (efter smag)
  • En smule smør til stegning

Bland og pisk æg, mælk og kanel og dyp franskbrød skiverne i blandingen. Lad dem gerne ligge et stykke tid så de bliver rigtig bløde.

Steg brødskiverne i smør på en pande og server straks gerne med et drys af kanelsukker over.

image

Bananpandekager

image

Jeg har allerede tidligere delt en opskrift på bananpandekager her på bloggen, men denne her er så nem og lækker at jeg er nødt til at dele den også. De smager så skønt og så kan man jo selv bestemme hvor syndige de skal være alt efter hvad toppings man kommer på.

Bananpandekager (3 styks)

  • 1 banan.
  • 1 æg.
  • 2 spsk. mel (hvedemel, mandelmel, boghvedemel, kokosmel).
  • evt. lidt vaniljesukker.

Mos bananerne og pisk dem sammen med ægget. Tilsæt mel og vaniljesukker og pisk en gang mere.

Steg pandekagerne i lidt smør og server dem lune med topping.

Peanut Butter Smoothie

image

Uha denne her smoothie smager syndigt, men man kan faktisk lave en ret sund version alt efter hvad mælk og peanutbutter man vælger. Jeg synes den smager skønt og deler straks opskriften her på bloggen som jeg måske snart skulle omdøbe til cph-peanut-butter :-)

Peanut Butter Smoothie

  • 1 frossen banan i skiver
  • 50 ml mælk (almindelig, soy, andet..)
  • 50 ml yogurt med vanilje smag (almindelig, soy, andet)
  • 1 1/2 spsk. peanut butter
  • 1 tsk. agave eller flydende honning.
  1. Skær bananen i skiver. Kom skiverne i en frysepose og læg dem i fryseren et par timer.
  2. Når bananskiverne er frosne blendes de med alle de andre ingredienser. Server straks.

French toast kanel stænger

image image

Sidste weekends søde indslag var french toast, og denne søndag er ingen undtagelse. Søde og sprøde french toast kanel stænger, mums.

French toast kanel stænger (12 styks)

  • 3 skiver dag gammelt brød eller toast
  • 2 æg
  • 1/2 dl mælk
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk farinsukker
  • 1 tsk vaniliesukker

Til servering: ahornsirup, flormelis, kokos og friske bær.

Start med at skære hvert brød i fire stænger.

Pisk æggene sammen med mælk, kanel, farin og vanillesukker og dyp brødstængerne heri.

Smelt lidt smør på en pande. Brun brødstængerne cirka et minut på hver side og server straks med ahornsirup, flormelis, kokos og frisk frugt som jordbær og blåbær.

image