Hvid Chokolade Brownie

Britiske Rachel Allen er nok min favorit “bagerinde” når det kommer til sødt og kager. Hendes desserter er enkelte at lave, ser fantastiske ud og smager himmelsk.

Min ynglings dessert bog er også Rachel Allen og “Bake” som har alle hendes lækre kager og desserter og med mange smukke billeder.

Denne kage hedder ”Peanut butter and white chocolate blondie” og er en hvid brownie med jordnøddesmør og farin. Den smager skønt og anderledes og hvem siger at brownies altid skal være med mørkt chokolade??

Hvid Chokolade Brownie

125 g mel

1 tsk. bagepulver

1 tsk. vanille sukker

100 g smør (stuetemperatur)

150 g jordnøddesmør (crunchy)

175 g farin

1 æg

75 g hakket hvid chokolade

Start med at blande smør og jordnøddesmør i en skål. Mix sukker og sukker i og rør godt sammen. I en anden skål sies mel, vanille sukker og bagepulver og rystes sammen. Blandingen hældes over i smørskålen og den hakket hvide chokolade tilsættes. Hele dejen røres godt sammen.

Hæld dejen i en 20×20 cm kageform

Bag kagen i en forvarmet ovn ved 170 grader i ca. 25-30 minutter. Kagen skal være gylden og fast i midten.

Hvid Chokolade Brownie

Flutes med havsalt og rosmarin

Denne opskrift er egentlig en opskrift på boller. Jeg faldt over den på Kerry’s fantastiske blog Foody Two Shoes i efteråret. Jeg har lavet de nemme boller en del gange siden, men også brugt dejen til flutes som det er tilfældet her, den kan jo varieres i det uendelige.

Jeg har senere fortalt min veninde om opskriften som hun nu bruger hver weekend til at bage nybagte boller til morgenmad. Kerry skriver i sin blog at hun har fået opskriften fra sin veninde, og hvem ved hvor hun har en fra.. Det må da være en af de bedste ting ved alle de lækre madblogs som efterhånden findes derude.. Muligheden for at teste en masse fantastiske opskrifter og dele dem med andre ‘mad-tosser’..

Flutes med havsalt og rosmarin – ca. 6 flutes eller 12 boller

375 g hvedemel

200 g af en anden slags mel (jeg bruger italiensk durum men spelt kunne sikkert også være lækkert)

1/2 l. lunkent vand

25 g gær

1 tsk. salt

havsalt + rosmarin til at drysse ovenpå flutene.

Smuldre gæren i det lunkne vand. Bland de tørre ingredienser i en anden skål  og hæld dem over i vandet og gæren. Ældt dejen godt og lad den hæve i køleskabet natten over eller minimum 4 timer.

Tag dejen ud af køleskabet og form til flutes eller boller som drysses med havsalt og rosmarin. Bag på en bagplade med bagepapir ved 200 grader i 20-25 minutter.

Flutes med havsalt og rosmarin

Verdens bedste gulerodskage

Denne gulerodskage må absolut være verdens bedste – intet mindre! Jeg smagte den første gang da en kollega havde den med på arbejde for et par år siden. Jeg fik opskriften listet ud af hende, og siden da er den blevet bagt og spist rigtig mange gange..

Gulerodskage

4 æg

160 g brun farin

100 g blødt smør

250-300 revet gulerod (ca. 3 store gulerødder)

250 g mel

2 tsk. bagepulver

1 tsk. vanille sukker

2 tsk. kanel

1/2 tsk. salt

1/2 dl. knuste nødder eller solsikke kerner

Glasur

125 g smøreost

30 g usaltet smør

4 dl. flormelis

1 tsk. lunkent vand

Pisk sukker og smør sammen i en skål. Tilsæt æggene og pisk sammen og derefter de revne gulerødder.

Bland alle de tørre ingredienser sammen i en anden skål. Når begge dele er rørt godt sammen blandes de i en skål og der røres godt sammen. Hæld dejen i en smurt kageform (Ø 22-24 cm) og bag den i ovnen i 40 minutter ved 180 grader.

Til glasuren blandes smøreost og smør sammen med en hånd-blender. Herefter tilsættes flormelis og til sidst vand. Glasuren røres sammen og smøres på kagen når den er afkølet.

Gulerodskage