Weekendtur til Aarhus

Vi har netop haft den dejligeste weekend I Århus som bare har så meget at byde på for både store og små. Hvis der er andre der planlægger en weekendtur i det jyske så har jeg lavet en lille liste med spændende steder specielt for børn.

Vi boede på Scandic Hotel som ligger helt perfekt lige ved strøget og ikke langt fra Aros og Rådhuset. Vi havde booket en juniorsuite der var ideel til to vokse og børn (separat soveværelse) og med en lille altan med lækker udsigt til regnbuen på Aros. Hotellet er super børnevenligt og har blandt andet et legerum i restauranten.

Århus har hele to fine madmarkeder, Aarhus Central Food Market og Aarhus Street Food. Førstenævnte er mindre og minder måske mest om et lille Torvehallerne i København. Aarhus Street Food er en tæt kopi af Papirøen. Vi var mest til Streetfood’en hvor vi indtog pizza, bao, nudler og pasta den første aften skyllet ned med store fadøl (de voksne bevares!).

Hos Aarhus Central Food Market købte vi nogle skønne macarons med hjem og så kiggede vi ellers langt efter et par skønne ribeye hos deres fine slagter. Vi var selvfølgelig også rundt at ose på Strøget og i Latinerkvarteret samt en tur i Salling. Jeg var ret vild med deres madafdeling i kælderen og tænker at næste gang, køber vi lidt lækkert sandwich eller tapas der og tager det med på Børnenes Jord legeplads i Øgaderne hvor man sagtens kunne have en lille picnic. Børnenes Jord var helt fantastisk for ungerne. Adskillige legepladser at tumle på, cykler at køre på og så kaniner, høns og geder. Virkelig et hit som helt sikkert kan anbefales hvis man er i Århus med børn. Den bedste is spiste vi hos Mammis Gelato i Rosensgade og den må man heller ikke snyde sig selv for hvis man er i Århus.

Et af weekendens højdepunkter var helt klar ARoS og ikke mindst regnbuen på toppen med panorama view over Århus. Ungerne (og deres forældre) elskede det og vi fik en hel del tid til at gå med at kigge ud over byen og tage billeder. På selve museet skulle vi selvfølgelig se ”Boy” og ellers gik vi bare lidt rundt og stå på et par udstillinger indtil ungerne mistede tålmodigheden og vi gik ned i caféen og spiste en is.

Et andet højdepunkt for ungerne var legepladserne ved Dokk1. Der var hele fire af slagsen og aktiviteter for både de helt små og de store børn. Der er den fineste udsigt ud over havnen fra legepladsen så hvis man snupper en god kop kaffe med så kan man sagtens bruge et par timer der. Jeg kan forstå at der også skulle være indendørs aktiviteter på 2.sal for børn så det er måske værd at tjekke ud næste gang.

Søndag inden vi tog hjem var vi forbi Mindeparken og se den meget debatteret udstilling; ARoS Triennial The Garden – End of Times, Beginning of Times. The Present og The Future. Uanset hvad man synes om udstillingen så var det en stor oplevelse for mine unger at se træer, græs og asfalt malet lyserødt. Vi sluttede formiddagen af med at bade lidt og kaste sten ved strande foran Mindeparken – Moesgård Strand hedder det vidst. Det kan helt sikkert også anbefales.

Andre steder vi fik anbefalet men som vi ikke nåede denne gang var Den Gamle by hvor det er muligt at tage en tur i hestevogn samt Moesgård Museum tæt på Mindeparken. Vi havde også fået anbefalet at gå ind og se domkirken i bunden af strøget, Marselisborg Slot hvor der skulle være en fin legeplads eller at gå en tur på lystbådhavnen og spise is samt besøge væksthusene i botanisk have. Endelig var Tivoli Friheden og Dyreparken også på listen over gode børneaktiviteter.

Af spisesteder var brunch på Spiselauget på Godsbanen eller Langhoff og Juul på listen over gode spisesteder der bestemt havde været et besøg værd.

4 år og pimpede rosinboller

imageimageimageimageI morgen bliver min største lille kærlighed 4 år.. Tænk sig 4 år! Jeg synes bestemt ikke tiden er fløjet afsted og så alligevel. Tænk hun allerede er 4 år.

Hun er blevet fejret i børnehaven i dag, derhjemme i morgen og så med hele familien på søndag. Jeg tror bestemt hendes mor har glædet sig næsten lige så meget som hende selv. Den støre gave er helt sikkert at hendes Oma og Opa flyver ind fra Tyskland sent i aften for at være der i morgen når hun vågner. Hun bliver lykkelig.

I dag skulle hun som sagt fejres i børnehaven og hun havde selv fået lov at vælge hvad hun ville have med. Det skulle være noget med jordbær og chokolade og noget på pind så valget endte på vandmelon og blåbær stjernekastere og så rosin-teboller fra bageren som blev hentet tidligt i morges og så pyntet med smeltet mørk chokolade og halve jordbær. De blev så flotte og det tog virkelig ikke lang tid at få det hele lavet.

Så nu er denne lille ide givet videre hvis der er andre som har små fødselsdagsbørn der har sukkerfri politik i deres vuggestue eller børnehave :-)

Små ting i firkanter ♡

imageFølger i med ovre på instagram?

I kan finde mig under @sandravonhayn. På instagram deler jeg masser af små ting fra hverdagen som ikke altid rammer bloggen.

Lidt om mine børn, lidt mere om kager og mit elskede Vesterbro og rigtig meget om mad, Københavns lækreste morgenmad og så ISKAFFE!!

Jeg elsker instagram og bruger det selv rigtig meget til inspiration. Har i nogle favoritter i kan anbefale at følge?

Jeg har delt lidt små ting i firkanter fra juni og juli. Små ting som har gjort mig glad.. Enten i maven eller i låget :-)

… Intet siger sommer som smukke danske røde jordbær. Jeg har spist dem i kager, på morgenmaden, på surdejsbrød og direkte fra bakken.

Jeg har luftet ny prikket nederdel fra ASOS, spist glad marmelademad og vandmelon salat og drukket rigtig mange iskaffe. RIGTIG mange iskaffe!!

Sommer er slet ikke dårlig i Danmark. Nu mangler vi bare lidt bedre vejr, lidt sommerferie og at mindstemanden begynder at sove lidt bedre. Så bliver jeg ikke til at skyde igennem… :-)

PS: opskrifter til både vandmelonsalat, sommer pavlova og lagkage ligger allerede på bloggen. Og lur mig om der ikke også ligger en opskrift eller to på iskaffe.

Søndag

imageSøndag morgen på Tenerife…

Solen skinner, himlen er blå og vi har spist morgenmad udenfor. Alt er skønt.. – hvis altså lige at mindstemanden gad blive lidt bedre til at sove. Om det er solstik, tænder, separations angst eller om han bare savner sin egen seng derhjemme skal jeg ikke kunne sige men jeg håber godt nok han snart finder ud af at sove lidt bedre igen. Det der natteroderi og at stå op klokken 05:00 hver morgen slår langsomt hans forældre ihjel og der løber vidst snart kaffe i årene på mig.

Nåh men når vi nu alligevel var tidligt oppe kunne vi jo lige så godt brygge en god kop kaffe og lave en omgang French toast. Så klarer vi lige en dag mere.. Fik jeg sagt solen skinner!?!

French Toast

  • 2 skiver franskbrød
  • 1 æg
  • 1 spsk mælk
  • 1/2-1 tsk kanel (efter smag)
  • En smule smør til stegning

Bland og pisk æg, mælk og kanel og dyp franskbrød skiverne i blandingen. Lad dem gerne ligge et stykke tid så de bliver rigtig bløde.

Steg brødskiverne i smør på en pande og server straks gerne med et drys af kanelsukker over.

image