Hindbær med chokolade

image

imageEn lille ide til en lidt sundere snack eller dessert er at fylde hindbær med smeltet mørk chokolade. Det smager bare mums!

Smelt chokoladen over vandbad og brug en engangssprøjte (kan købes på apoteket) til at fylde dine hindbær med chokolade. Stil hindbærrene oprejst indtil chokoladen er stivnet helt

Sommer rødgrød med fløde

image

imageimage

Skønneste sommerdessert der smager af barndom – rødgrød med fløde.

Du kan lave grøden kun med jordbær eller du kan mixe med andre røde bær som hindbær, stikkelsbær eller rabarber. Jeg har brugt jordbær og hindbær til denne portion.

Rødgrød med fløde

  • 500 g røde bær (jeg brugte 2/3 jordbær og 1/3 hindbær)
  • 1 1⁄2 dl vand
  • 5 spsk sukker
  • 1 spsk vanillesukker
  • 3 spsk majsstivelse
  • 2-3 spsk vand
  • Fløde til servering
  1. Skyl og nip bærrene. Skær eventuelt jordbærrene i halve.
  2. Kog bærrene møre 3-5 min. i vandet og tilsæt sukker.
  3. Rør majsstivelsen ud i koldt vand i en lille skål og tilsæt jævningen i rødgrøden under omrøring.
  4. Kog rødgrøden i ydeligere 1-2 min. og smag til med vanillesukker.
  5. Server grøden enten lun eller kold med fløde til.

image

Panna Cotta med havtorn

image image image

Skønneste bedste panna cotta, denne gang med havtorn gele på toppen. Man kan selvfølgelig også bruge rabarbersaft eller jordbærsaft hvis man bedre kan lide det.

Panna Cotta – 4 glas

  • 1 dl mælk
  • 5 dl piskefløde
  • 3 1/2 blade husblas + 1-2 blade husblas til geleen.
  • 100 g sukker
  • 1 hel stang vanilje
  • 1 dl havtornsaft eller koncentrat (kan købes i Mad og Vin hvis man ikke har mod på at lave det selv).
  1. Fyld en lille skål med vand og læg husblas i skålen så det udblødes.
  2. I en lille gryde varmes mælken til lige under kogepunket – tag af varmen.
  3. Væden klemmes nu ud af husblas og denne tilsættes i mælken. Det røres sammen så husblas opløses helt.
  4. I en anden gryde hældes piskefløde, sukker og vanilje og varmes op til det koger – med hensyn til vaniljen bliver det bedst hvis vaniljestangen flækkes, kornene skrabes ud og tilsættes fløden, samt stængerne.
  5. Den kogende piskefløde tages af varmen, vaniljestængerne fiskes op, og mælke/husblas blandningen hældes i.
  6. Skyld de små dessertglas under kold vand og hæld panna cottaen i glassene lige bagefter. Lad cremen stivne i køleskabet (det taget et par timer).
  7. Til gelen varmes 1 dl havtornsaft eller koncentrat ganske let og 1-2 blade husblas røres i.
  8. Lad herefter saften køle af inden den hældes over de allerede stivnede panna cotta fra køleskabet.
  9. Stil på køl igen indtil geleen er helt stivnet.
  10. tag panna cottaerne ud 5-10 minutter før de skal spises. Pynt med revet hvid chokolade og et par hele havtornbær.

Kræmmerhuse med frugt

image image image

Min datter har lige haft sidste dag i vuggestuen (piv, sagde moderen!), og da sukker er bandlyst i hendes institution måtte vi jo finde på noget andet.

Det blev til disse skønne kræmmerhuse fyldt med frisk frugt og masser af pynt – man skal aldrig gå ned på pynt :-)

Håber de kan være til inspiration derude ❤️

image image image image