Chokolade smørepålæg

image image

Det er verdens nemmeste ting at lave sit eget chokolade smørepålæg, og så imponerer det altid lidt hvis man nu har gæster til brunch.

Chokolade smørepålæg

  • 200 g god chokolade (gerne 100 g mælkechokolade og 100 g mørk chokolade).
  • 2 dl mælk
  • 75 g koldt smør skåret i tern
  1. Start med at hakke chokoladen groft og kom den i en skål.
  2. Varm mælken op i en gryde. Lige inden det koger tages det af varmen og hældes over chokoladen.
  3. Rør i mælk og chokolade med et piskeris indtil chokoladen er helt smeltet.
  4. Tilsæt det kolde smør lidt af gangen og pisk med piskeriset indtil smørret er smeltet.
  5. Pisk chokoladesmørret blank og hæld det på et glas.
  6. Lad det stivne i køleskabet – det tager minimum 3-4 timer.

Chokolade smørepålæget kan holde sig på køl i 1-2 uger.

Prøv også at bruge chokolade med nødder, kaffe, chili eller karamel. Det giver dejlig smag til chokoladesmørret.

 

Frugtskål

 

image imageJeg tror aldrig jeg har fået vist den fine frugtskål jeg lavede til min datters 2 års fødselsdags i vuggestuen.

Med nul sukker politik i vuggestuen må man jo være lidt kreativ og jeg syntes denne fine frugtskål er et friskt og lækkert alternativ.

Selve skålen er en halv vandmelon som er blevet udhulet og derefter fyldt med sjove frugtfigurer af honningmelon, vandmelon og kiwi som er stukket ud med kageudstikkere. Til sidst lidt blåbær og lidt lækkert flamingopynt fra TIGER.

Crème Brûlée

foto 1

Min absolut favorit dessert må være den franske crème brûlée, og helst den helt klassiske med vaniljesmag.

Jeg har i mange år faktisk været lidt bange for at lave crème brûlée fordi jeg var bange for at 1) æggene ville blive til røræg i vaniljecremen og 2) de færdige crème brûlée ville ikke blive stive.

Nu har jeg efterhånden lavet denne opskrift et par gange og det er altså ikke gået galt endnu. Så fat mod, det er faktisk ikke så svært, og det er bestemt besværet værd.

Crème Brûlée – 4 personer

  • 2 dl mælk
  • 2 dl piskefløde
  • 100 g sukker
  • 1 stor fed vaniljestang eller 2 små vaniljestænger
  • 4 pasteuriserede æggeblommer (det er 2 små bægere)
  1. Start med at tænde ovenen på 150 grader og sæt en bradepande halvt fyldt med vand ind i ovnen.
  2. Vaniljecremen laves ved først at varme fløde, mælk, sukker og vaniljekorn og stænger i en gryde.
  3. Lige inden det begynder at koge slukkes der for varmen, de tomme vaniljestænger fiskes op, og massen hældes over i en lille skål hvor det lige skal køle af et par minutter.
  4. Tilsæt æggeblommerne en af gangen mens du rører rundt.
  5. Hæld vaniljecremen i 4 små ovnfaste skåle og stil dem forsigtigt i vandbadet i ovnen.
  6. Bag dem i cirka 35 minutter. De skal være faste i formen når de tages ud.
  7. Lad dem køle af og sæt dem i køleskab i minumum 4 timer så de bliver helt stive.
  8. Ved servering drysses de kolde crème brûlée med et tyndt lag rørsukker som karameliseres med en gasbrænder.
  9. Spis med det samme.

VELBEKOMME.

Brombær is

foto

Er simpelthen bare så vild med brombær og specielt dem man har plukket selv. De smager altså bare af noget mere end dem man køber i supermarkedet.

Her kommer en super nem is med kun tre ingredienser som smager virkelig lækkert.

Opskriften her er med brombær men man kan sagtens lave den med jordbær, hindbær eller blåbær også. Jeg er sikker på det også vil smage helt fantastisk.

Brombær is – ca. 600 ml

  • 300 g friske brombær
  • 100 g sukker
  • 2 dl. fløde
  1. Skyl brombærrene forsigtigt og kom dem i en blender sammen med halvdelen af fløden og sukkeret. Blend det hele sammen så sukkert bliver opløst.
  2. Hæld resten af fløden i blenderen og blend i et minut eller 2.
  3. Hæld ismassen på en ismaskine og lad den køre i cirka 30 minutter.
  4. Hvis isen ikke er blevet helt fast kan den hældes over i en bøtte og fryses en times tid i fryseren.
  5. Server isen i isvafler med lakrids-flødeskum eller lakrids-guf – lakrids og brombær smager bare fantastisk sammen.

TIP: I stedet for lakridstopping kan man også tilsætte 1-2 tsk. lakridspulver i selve isen.

Hvis du ikke har en ismaskine kan isen også fryses i en bøtte i fryseren fra starten. Husk at røre i den et par gange i timen indtil den sætter sig (for at undgå iskrystaller).

VELBEKOMMEN