Bagte æg på spinat

En super nem og skøn ret der både kan spises som brunch eller let aftensmad.

Bagte æg på spinat – 2-3 personer.

(Tid ca. 25-30 min).

• 1 kg baby spinatblade eller almindelig spinat (frossen spinat kan også bruges).

• 2 fed hvidløg, hakket fint

• 150 g creme fraiche

• 100 g revet cheddar ost

• 6 æg

• Salt, peber og revet muskatnød.

1 Tænd oven på 200 grader.

2 Vask spinaten god og dryp den af.

3 Kom lidt olivenolie på en pande (som kan tåle at komme i ovnen), og brun hvidløget.

4 Kom spinaten på og vend det rundt indtil det falder sammen.

5 Rør creme fraiche i spinaten og smag til med salt, peber og revet muskatnød.

6 Drys ost ud over spinaten.

7 Lav forsigtigt 6 fordybninger i spinaten og slå æggene ud heri.

8 Stil forsigtigt panden i ovnen og bag spinat og æg i 12-15 minutter intil æggene har sat sig.

9 Server med det samme. Krydr eventuelt med extra peber inden servering.

Thai omelet

imageimage

Vi spiser rigtig meget æg herhjemme, og rigtig mange omeletter. Lørdag morgen er altid omelet dag og selvom jeg elsker helt almindelige omeletter med fyld af forårsløg, skinke, ost, tomat, bacon mm, så kan man godt nogle gange have lyst til noget andet.

Her er mit forslag til en omelet der smager af Thailand. Opskriften er til en omelet til en person.

Thai omelet

  • 2 æg
  • 2 spsk mælk
  • 1 forårsløg
  • 1 spsk sambal oelek
  • 1 tsk fiskesauce
  • En håndfuld koriander

Start med at skære forårsløget i fine skiver, og brun det i lidt smør på en lille pande.

Mens løget tager farve piskes æg, mælk, sambal oelek og fiskesauce sammen i en skål. Hæld æggeblandingen på panden og skru ned til middel varme så omeletten ikke bliver brændt på undersiden. Når omeletten har sat sig og ikke er flydende mere (det tager ca. 5-8 minutter) foldes den ene halvdel ind over den anden så man får en halvmåne. Giv omeletten ydeligere 2 minutter og server med hakket koriander på toppen.

Smørrebrød #6

December_2012 115

December_2012 118

Vi snupper lige et stykke smørrebrød mere, da der bliver spist rigtig meget af den slags mad herhjemme, specielt til frokost i weekenden.

Denne gang er det klassisk steaksandwich, men på rugbrød og så med spejlæg på toppen og masser af karamelliseret løg. Det er nemmest hvis du steger din steak (flanksteak, filet eller hvad du lige har) og bagefter skærer den i skiver inden den kommer op på rugbrødet. Hvis man har lyst kan man smørre med en smule sennep eller barbecue sauce.

Løgene steges i smør i cirka 10-15 minutter til de er bløde, søde og karamelliseret, og så op på steaken og et fint spejlæg øverst samt masser af sort peber.

Smørrebrød #5

image

Jeg har tydeligvis et forkærlighed for laks og røræg. Det er super nemt, det er sundt (selvfølgelig alt efter hvad man spiser det sammen med, eller på), og selv hvis man spiser det på rugbrød så føler man at man får lidt mere end bare en kedelig rugbrødsmad.

Jeg spiser gerne laks og æg på rugbrød til frokost, men endnu bedre er det med toast eller baguette til morgenmad eller en brunch i stedet for (eller sammen med) pølser og bacon til scrambled æg.

En ny tradition herhjemme er at spise den lille herlighed første nytårsdag. Her er kombinationen let ristede og flækkede croissants, lækker røget laks, scrambled æg, sort peber og måske en klat creme fraiche på toppen, mums!