Soyamarineret Gris

image

Skøn skøn asiatisk marinade som også ville gøre det rigtig godt sammen med et stykke laks. Resultatet bliver bedst hvis kødet får lov at marinere i minimum 30 minutter.

Soyamarineret Gris – marinade til cirka 500 g kød

1/2 dl soya

2 spsk. raps- eller solsikkeolie

1 1/2 tsk. sesamolie

2 spsk. mørk farinsukker

1 fed presset hvidløg

1 fingernegl finthakket ingefær

500 g koteletter

Bland alle ingredienserne og lad koteletterne marinere i marinaden i køleskab i minimum 30 minutter, men gerne længere.

Steg koteletterne i 8-10 minutter og server med lækkert tilbehør. Vi spiste en asiatisk inspireret savoykål salat med cayenne peber som du kan se en opskrift på lige her.

Char Kuey Teow

image

Char Kuey Teow er en malaysisk nudelret med flade risnudler stegt i en wok. I min version har jeg brugt store tigerrejer og bacon.

Char Kuey Teow – 2 personer

  • 250 g flade risnudler
  • 100 g bacon i store stykker
  • 300 g tigerrejer (friske eller fra frost – pillet, uden haler og tarm)
  • 2 fed hvidløg, fint hakket
  • 1-2 spsk. sambal oelek (alt efter hvor stærkt du il have det. 2 spsk er stærkt!)
  • 4-5 forårsløg skåret i fine skiver
  • 3 spsk. mørk sojasauce
  • 4 spsk. lys sojasauce
  • 1 spsk mørkt farin
  • 1 tsk. fiskesauce
  • En håndfuld bønnespirer eller kinesisk purløg
  • 2 æg pisket sammen
  • Hvid peber

Tricket når man laver mad i en rygende varm wok er at have alt parat da det går lynende stærkt nåk wokken er varm. Så sørg for at have alt hakket og parat i  små skåle og soja, fiskesauce, sukker og chili stående fremmede.

Læg nudlerne i varmt vand i cirka 5 minutter, du skal kunne skille dem ad med fingrene. Gem en dl af vandet fra nudlerne til senere.

Kom lidt olie i wokken og varm den rigig godt op. Brun baconet og tilsæt derefter hvidløg og tigerrejer. Hvis rejerne er friske skal de have indtil de bliver røde. Hvis de er optøet og allered røde skal de kun have cirka 1 minut.

Hæld nudlerne ned i wokken og tilsæt farin, chili, samt mørk og lys sojasauce. Lad det stege i wokken i cirka 2-3 minutter.

Lav et hul i midten af nudlerne og tilsæt de piskede æg. Lad det blive til røræg og vend det sammen med nudlerne – pas på det ikke brænder fast.

Tilsæt forårsløg, og kinesisk purløg eller bønnespirer. Hæld vandet fra nudlerne i retten hvis du synes den er blevet for tør.

Smag til med hvid peber og eventuelt lidt mere sojasauce.

Server rygende varm – mums!

Kyllinge satay

Jeg elsker satay med lækker dip og lime og helst med en rigtig god peanutsauce. Satay kan laves med både kylling eller gris, min favorit er dog kylling som jeg har brugt i denne opskrift. Marinaden er fra Carsten Kysters asiatiske kogebog Chop Chop (den med de smukke billeder).

Kyllinge Satay

  • 400 g kyllinge filet
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 spsk fiskesauce
  • 2  spsk sojasauce
  • 1 spsk sukker
  • 16-20 grillspyd (som skal ligge i blød minimum 2 timer inden kyllingen steges så de ikke brænder)

Start med at skære kyllingefileten i mindre stykker på ca. 4 x 1 cm.

Rør gurkemeje, fiskesauce, sojasauce og sukker sammen og mariner kødet i minimum 4 timer. Sæt kyllingestykkernepå spyd og steg dem på en pande eller gril i 10-12 minutter til kyllingen er gennemstegt.

Server med diverse dip.

Divine Dim Sum Dinner

Små mundfulde som smager himmelsk. Dim sum er en af mine favorit spise i det asiatiske køkken. Siu mai, Char siu bao, Gai Bao og alle de andre – jeg kunne spise dem hver dag :-)

Opskriften her tager udgangspunkt i en opskrift af Jamie Oliver hvor vi har ændret fyldet til at være lige efter vores smag. Indholdet i de små pakker kan varieres i det uendelige.

Dim Sum med svinekød – Cirka 20 styks

Dej:

  • 150 g mel
  • 90 ml vand

Fyld:

  • 200 g hakket svinekød
  • 100 g kål (kinakål, savoykål eller andet)
  • 2 forårsløg
  • En håndfuld koriander
  • Et lille stykke revet ingefær
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 spsk. rice wine vinegar
  • 1 tsk. soyasauce
  • 1 tsk. sesam olie

Dipping sauce:

  • 4 spsk. soyasauce
  • 1 tsk. sesam olie
  • 1 hel rød chili skåret i små skiver

Start med at lave dejen. Mix mel og vand indtil du har en hård dej. Rul dejen til en pølse og læg den i køleskabet i cirka en halv time.

I mellemtiden laves fyldet..

Hak ingefær, kål, forårsløg, hvidløg og koriander fint og mix det sammen med svinekød, soyasauce, rice wine vinegar og sesam olie. Stil til side.

Tag dejen ud af køleskabet og skær den i 20 små stykker. Kom mel på bordpladen, og rul hver enkelt lille dejklump ud i små cirkler på cirk Ø 10 cm. Kom en stor tsk fyld på midten af den lille dejcirkel og luk dejpakken ved at presse siderne sammen. Pensl med vand hvor du har trykket dejen sammen.

Varm en pande op med smagsneutral olie (så ingen olivenolie) og placer de små dejpakker på panden med bunden nedad. Lad dem stege i et par minutter indtil bunden er blevet sprød og har taget lidt farve. Hæld nu 200ml vand ned i panden til de små dejpakker, dæk panden med sølvpapir og skru ned for varmen.

De små dim sum skal have cirka 5 minutter i vandbadet eller indtil vandet er helt fordampet.

Bland soyasauce, sesamolie og chili i en lille skål og server som dipping sauce til de små dim sum.. mhmmmm….. ♥