Bananpandekagemuffins med chokolade og brombær

Bananpandekagerne har fået en overhaling og er blevet til bananpandekagemuffins som er noget nemmere at have med på legepladsen eller andre steder til lige at stille den lille sult.

Bananpandekagemuffins med chokolade og brombær – (6-8 styks)

  • 3 små eller 2 store bananer
  • 3 æg
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 50 gram havregryn
  • 1 håndfuld friske eller frosne brombær (eller andre bær)
  • 50 g mørk hakket chokolade.
  1. Tænd oven på 200 grader.
  2. Blend bananer med æg, vaniljesukker, bagepulver og havregryn.
  3. Vend forsigtigt bær og hakket chokolade i dejen med en stor ske.
  4. Fordel dejen i muffinforme. Enten papirforme eller de faste muffinforme. Dejen rækker til 6 – 8 muffins alt efter hvor meget man fylder i formen.
  5. Bag dem i ovnen i ca. 20 min.
Reklamer

Bananpandekager

image

Jeg har allerede tidligere delt en opskrift på bananpandekager her på bloggen, men denne her er så nem og lækker at jeg er nødt til at dele den også. De smager så skønt og så kan man jo selv bestemme hvor syndige de skal være alt efter hvad toppings man kommer på.

Bananpandekager (3 styks)

  • 1 banan.
  • 1 æg.
  • 2 spsk. mel (hvedemel, mandelmel, boghvedemel, kokosmel).
  • evt. lidt vaniljesukker.

Mos bananerne og pisk dem sammen med ægget. Tilsæt mel og vaniljesukker og pisk en gang mere.

Steg pandekagerne i lidt smør og server dem lune med topping.