Klassisk Millionbøf

Denne ret falder helt sikkert ind i kategorien ”grim brun mad” som det er svært at tage billeder af.

Men det smager altså noget så skønt og så er det også super hurtige at lave og børnevenligt.

Millionbøf – 3-4 personer

  • 500 g hakket kød
  • 3 løg, hakket
  • 3 fed hvidløg, hakket
  • Fem laurbærblade
  • ½ tsk. sort peber
  • 3,5 dl vand
  • En boullionterning med smag af kalv eller okse
  • Maizena jævning – ca. 1 spsk.
  • Salt
  • Olie til stegning

 

Gør sådan:

  1. Hak løg og hvidløg fint og svits i olie til de er bløde og gennemsigtige.
  2. Tilsæt kødet og svits det indtil det er helt brunet.
  3. Kom peber, laurbær, vand og boullionterning i gryden og lad det småsimre i ca 25-30 min.
  4. Jævn saucen med maizena og smag til med salt.
  5. Server med kartoffelmos og eventuelt persille på toppen.

 

TIP: Man kan tilsætte 1 spsk tomatkoncentrat hvis man er til det når kødet er brunet, inden man hælder vand over. Jeg synes dog det smager bedst uden.

Man kan også tilsætte en smule kulør til sidst hvis man gerne vil have den helt rigtige brune millionbøf farve 😊  

Empanadas

111Empanadas eller pirogger om man vil, er en genial måde at bruge en rest kødsauce eller hjemmelavet curry på. Empanadas er små sprøde dejpakker med lækkert fyld der er rigtig gode til madpakken eller når man er på farten, og så er de nemme at spise også for mindre børn.

Hvis man ikke lige har en rest kødsauce kan man også fylde dem med feta, spinat, champignon eller ost og skinke – mulighederne er mange.

Empanadas – 14 stk

  • 3 dl lun mælk
  • ½ pakke gær (25 g)
  • 1 tsk salt
  • 40 g smeltet smør
  • 1 spsk. flydende honning
  • Ca. 500 g hvedemel (måske lidt mere).
  1. Lun mælken en smule og rør gæren ud heri. Tilsæt salt.
  2. Tilsæt honning og smeltet smør.
  3. Tilsæt melet lidt af gangen indtil dejen er blød og smidig og nem at arbejde med. Det kan være den skal have lidt mere end de 500 g – det er helt fint.
  4. Stil dejen til hævning i en time et lunt sted under et viskestykke.
  5. Når dejen har hævet deles den i 14 lige store boller som rulles runde og herefter trykkes flade til en rund cirkel. Brug eventuelt en kagerulle til at få dem tynde.
  6. Kom en klat fyld på midten af cirklen og fold den sammen over fyldet til en halvcirkel. Tryk siderne sammen med en gaffel så den er rigtig tæt lukket og fyldet ikke løber ud i ovnen.
  7. Lad empanadasne hæve yderligere 15-20 minutter på en bageplade og pensl dem herefter med æg.
  8. Bag empanadasne i en forvarmet ovn ved 180 grader i 12-15 minutter.
  9. 112

Julemænd på pind

Processed with VSCOcam with f2 preset

Processed with VSCOcam with f2 preset

Så er det snart jul igen og derfor vil jeg da lige dele disse skønne julemænd som jeg havde lavet til julehygge dag i min datters børnehave.

De var et kæmpe hit og så er de super nemme og hurtige at lave. Alt du skal bruge er træspyd, store og små skumfiduser, jordbær og lidt smeltet mørk chokolade. Så er det bare at gå i gang og sætte på pind.

De store skumfiduser kan købes alle steder mens de små godt kan være lidt svære at få fat på. Disse er fra Søsterne Grene men ellers prøv hos Specialkøbmanden.