Klassisk Millionbøf

Denne ret falder helt sikkert ind i kategorien ”grim brun mad” som det er svært at tage billeder af.

Men det smager altså noget så skønt og så er det også super hurtige at lave og børnevenligt.

Millionbøf – 3-4 personer

  • 500 g hakket kød
  • 3 løg, hakket
  • 3 fed hvidløg, hakket
  • Fem laurbærblade
  • ½ tsk. sort peber
  • 3,5 dl vand
  • En boullionterning med smag af kalv eller okse
  • Maizena jævning – ca. 1 spsk.
  • Salt
  • Olie til stegning

 

Gør sådan:

  1. Hak løg og hvidløg fint og svits i olie til de er bløde og gennemsigtige.
  2. Tilsæt kødet og svits det indtil det er helt brunet.
  3. Kom peber, laurbær, vand og boullionterning i gryden og lad det småsimre i ca 25-30 min.
  4. Jævn saucen med maizena og smag til med salt.
  5. Server med kartoffelmos og eventuelt persille på toppen.

 

TIP: Man kan tilsætte 1 spsk tomatkoncentrat hvis man er til det når kødet er brunet, inden man hælder vand over. Jeg synes dog det smager bedst uden.

Man kan også tilsætte en smule kulør til sidst hvis man gerne vil have den helt rigtige brune millionbøf farve 😊  

Ragout med oksekød

Det er blevet efterår, det er der vidst ingen tvivl om og det betyder der skal simremad på menuen.

Denne ragout, er den bedste af slagsen og dejlig nem at lave da den passer sig selv. Man skal bare have god tid (3 timer) til at lade den simre.

Ragout med oksekød (4 voksne)

  • 1 spsk. smør
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 kg skært oksekød i tern
  • 1 stort løg, hakket i tern
  • 3 fed hvidløg, hakket i tern
  • 2 gulerødder, hakket i tern
  • 2 stilke bladselleri, hakket i tern
  • 2 spsk. tomatkoncentrat
  • 2,5 dl (250 ml) rødvin
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 2,5 dl (250 ml) oksebouillon
  • 3 stilke timian
  • 3 laurbærblade
  • Salt og peber
  1. Kom smør og olivenolie i en gryde og brun oksekødet heri indtil det har taget rigtig farve. Krydr med salt og peber.
  2. Tag oksekødet op af gryden og stil det til side. Kom lidt mere olivenolie i gryden hvis nødvendigt.
  3. Brun løg og hvidløg. Når det har taget farve tilsættes hakket gulerod og selleri.
  4. Tilsæt tomatkoncentrat og rør godt rundt. Tilsæt rødvin og rør igen.
  5. Hæld de hakkede tomater i retten og til sidst oksebouillon.
  6. Krydr med salt og peber, timian og laurbær blade.
  7. Lad retten koge op og skru herefter ned på laveste blus. Lad retten simre i 3 timer.
  8. Ved servering tages laurbærblade og timian stilke op af gryden. Server ragouten med pasta eller kartoffelmos.