Kalkun med parma skinke og frisk mozzarella

Vi spiser rigtig meget kylling og kalkun hjemme hos os. Til tider kan jeg godt blive lidt træt af kylling og så er det skønt med kalkun til afveksling. Kalkun bliver dog hurtigt tørt hvis man ikke passer på, så er det fint at servere sammen med f.eks ost eller tomat sovs.

Denne opskrift har både ost og tomat, en slags Cordon Bleu men uden panering.

Kalkun med parma skinke og frisk mozzarella- 2 personer.

2 kalkun fileter (ca. 400 g)

1 bøffel mozzarella

2-4 skiver parma skinke (efter smag)

Evt. 2 blad salvie

Salt og peber

Bank kalkun fileterne flade med en kødhammer og krydr med salt og peber. Læg en eller to skiver parma skinke samt et par skiver bøffel mozzarella på den ene halvdel af fileten og vend den anden halvdel ind over. Fastgør med en tandstik eller to.

Steg kalkun fileterne på en pande til er er lysebrune og sprøde og osten er smeltet. Server med kartofler eller pasta og hjemmelavet tomat sovs. LÆKKERT!

Kalkun med parma skinke og frisk mozzarella

Forår betyder frisk fisk

Nu har vi endelig passeret 1.marts som ikke kun er min fødselsdag (HURRA) men også den første forårsdag. Så kan det gode vejr godt snart komme an. Forår (og sommer) betyder frisk fisk, favoritten er direkte på grillen men det må nok vente lidt endnu, så tager vi en paneret en på panden mens vi venter…

Friske fisk fra fiskehandleren på Værnedamsvej

 

Tricket ved rigtig gode og lækre paneret fisk på panden er at bruge rugmel. Det har jeg lært af min far som selv er super til at stege fisk. Jeg havde købt rødfisk fileter som lige fik en tur i rugmelen og så på pannden (altid skind siden først!) i 10-15 minutter til de er sprøde og fiskekødet er dejlig hvidt. Fisk på panden skal kun vendes en enkelt gang så check kødet og skindet er klart inden du vender fisken.

Jeg serverede mine panerede rødfisk fileter med lime, grøn salat or ærtepure, det smagte fantastisk. Det smagte af forår og sommer.

Hjemmelavet Ærtepure

En stor håndfuld ærter (jeg brugte frosne fra fryseren)

1 spsk. creme fraiche

Lidt lime, salt og peber

Varm ærterne op i en dyb gryde så de bliver varmet igennem. Tag dem a komfuret og mos dem med en stavblender. Tilsæt 1 spsk. creme fraiche, et sprøjt lime samt salt og peber. Anret under eller ved siden af fisken. Lækert.