Søndag sundae is med karamel sauce

Jeg siger farvel til sommeren med en søndag sundae is med hjemmelavet karamel sauce. isen er en vanille is kørt på ismaskinen og så frosset færdig i fryseren – uha det er gode sager.

Vanille is – ca. 350 ml

2 dl. piskefløde

1 hel vanillestang

2 pasteuriserede æggeblommer

2 spsk. sukker

Start med at skrabe vanillekornene ud af vaniljestangen og bland dem sammen med sukkeret. Hæld vanillesukkeret sammen med æggeblommerne og pisk sammen indtil du har en luftig masse.

I en anden skål piskes fløden til flødeskum som forsigtigt vendes sammen med æggeblandingen når den er stiv. Hæld cremen på en ismaskine og følg instruktionerne eller frys den i en lufttæt beholder hvor du rører rundt ca. hver halve time for at undgå iskrystaller.

Karamel sauce

karamelsaucen er en salt en af slagsen som stammer fra Alt for Damerne. Den er super enkelt og smager skønt!

2 1/2 dl. sukker

2 spsk. vand

2 1/2 dl. piskefløde

4 spsk. smør

1/4 tsk. havsalt

Hæld sukker og vand i en tykbundet gryde og lad det simre indtil alt sukkeret er smeltet og begynder at blive gyldent. Når sukkeret begynder at lugte af karamel tages det af varmen og piskefløde, smør og salt tilsættes. Pisk karamelsaucen godt sammen og stil den til afkøling inden den serveres sammen med vanilleisen.

Advertisement

9 thoughts on “Søndag sundae is med karamel sauce

    1. Tak. Jeg bruger den lille blå fra OBH. Den kan lave 0,350 ml af gangen.
      Jeg har haft nogle problemer med den og at den ikke ville fryse isen helt hård nok men efter et par forsøg synes jeg faktisk at den er blevet bedre. Ellers fryser jeg isen færdig ca. 30-60 min i fryseren.

      Det er denne her

  1. Super lækkert med den karamel sauce, den må jeg prøve til mine is deserter. Jeg har den “lille” Nemox Harlekin maskine, den fungerer rigtigt godt. Har dog overvejet at finde noget billigt med kompressor på Amazon – efter de har indført super saver delivery til danmark.

    P.S. er din måde at lave is på, ikke det man kalder en Parfait? Dvs. med pisket flødeskum, i stedet for at lave en “creme anglaise” hvor det er kogt op? Jeg synes jeg læste at en parfait ikke dannede iskrystaller, da den er meget “fed”

    1. Hej Louise, tak for rådet, det kunne overvejes.

      Hmm og rigtig godt spørgsmål, det kan godt være du har ret i at det er parfait og der så ikke dannes iskrystaller. Så har jeg rørt forgæves i rigtig mange is hahaha… Er der nogen der ved det med sikkerhed? Om is lavet på flødeskum aldrig giver iskrystaller?

  2. Ser lækkert ud, kan man lave karamelsovsen uden salt? Eller bliver den mere lækker med salt? Mvh Anne-Mette

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.