Skøn omelet til en sen morgenmad eller let frokost.
Omelet med feta og spinat – 2 personer
- 5 æg
- Et skvat mælk eller vand
- En håndfuld pancetta
- 2 store håndfulde friske spinatblade
- ca. 100 g feta
- Salt og hvid peber
Skær pancetta i små stykker og rist den på panden.
I en anden skål blandes æg med lidt mælk, salt og peber. Pisk med et piskeris og hæld ægge-massen på panden over pancettaen.
Mens ægge-massen begynder at sætte sig skylles spinaten og steges kort på en varm pande med lidt olivenolie. Man kan eventuelt smide et par fed hvidløg ved hvis man har lyst.
Når omeletten har stået i små 8-10 minutter har ægge-massen sat sig. Drys nu den ene halvdel med feta og den anden halvdel med den stegte spinat.
Vend den ene halvdel af omeletten indover den anden halvdel og giv den cirka 5 minutter mere som lagt sammen.
Server sammen med lækkert brød til.
Uhm, lige noget for mig!