Jeg skylder vidst en opskrift på Chimichurri Sauce og denne her er bare super nem og super lækker.
Vi bruger den til alt hjemme hos os men specielt til argentinsk grill med lækkert rødt kød, syltede rødløg og så Chimichurri Sauce. Men den er også rigtig god i pastaretter, til kylling eller fisk.
Det er lidt en smags sag hvor meget af hvert der skal i, så prøv dig frem. Den kan holde sig en lille uges tid i køleskab.
Chimichurri Sauce
- Et stort bundt frisk bredbladet persille
- En lille håndfuld frisk koriander (kan udelades)
- 4 store fed hvidløg (mere/mindre alt efter smag)
- Et lille løg
- 1/2 – 1 dl olivenolie (hæld det i lidt efter lidt for at justere tykkelsen på Chimichurri Saucen)
- 2 spsk rødvinseddike
- 1 spsk friskpresset citron (kan udelades)
- Salt + peber
- Kom løg og hvidløg i en food processor indtil det er blevet til en mos
- Kom bredbladet persille og koriander ned i og hak det med.
- Hæld blandingen over i en lille skål og hæld olie, rødvinseddike og citron over. Rør godt rundt. NB: det er vigtigt at olien først tilsættes efter urterne har været i food processoren og ikke “blendes” med. Så smager det bedst.
- Smag til med salt og peber.
- Opbevar i køleskabet.
VELBEKOMMEN
Chimichurri kan også købes i danmark på shoppen: https://sydamerikanske-specialiteter.dk/chimichurri-mardel190