Formel B

foto 3

Grillet oksetatar med sprøde sommerkål, brøndkarse og sort peber

For et par uger siden var vi på Formel B at spise. Jeg har været der et par gange før men det er ved at være en del år efterhånden så jeg var spændt på at se om det var lige så godt som jeg huskede det. Jeg kan allerede godt afsløre nu, at det var det!

Konceptet på Formel B er at alle retter koster 130 kroner og så bestiller man så mange man kan spise. Typisk en 3-4 retter og så en dessert som ligeledes koster 130 kroner.

Menukortet lød simpelthen så lækkert at vi havde virkelig svært ved at bestemme os. Da maden kom var det super smukt anrettet og alt smagte fantastisk. Det var lige efter vores smag. Vi spiste 4 salte retter hver og en deesert. Så var vi også godt mætte og lykkelige i maven.

Det er bestemt ikke sidste gang vi kommer på Formel B.

foto 2

Pocheret æg med sommertrøffel, Comté og karotter

foto 1

Vesterhavspighvar med persille/hvidløgssauce og braiserede kalvehaler

1 (2)

Stegt oksehøjreb med sprød kartoffel, stegt salat, røget marv og luftig ramsløg

1 (3)

Stegt bryst af skovgris med karotter, vadouvan og dehydrerede gulerødder

2 (1)

Havtorn en surprise

2 (4)

Hindbær med sprød sablé, frossen hyldeblomst og ristet vanillecreme

Adresse: Formel B – Vesterbrogade 182, Frederiksberg C

Reklamer

Bearnaise Sauce

foto

Jeg er vild med bearnaise sauce, og denne her opskrift virker hver gang og det er altså alfa omega når man laver bearnaise.

Det er vigtigt at lave saucen lige inden man skal spise den, da den let skiller hvis man varmer den op igen.

Bearnaise sauce – 4 personer (Opskrift fra denne skønne blog)

  • 400 g smeltet afklaret smør
  • 3 spsk. bearnaise essens
  • 4 spsk. vand
  • 4 past. æggeblommer
  • Frisk estragon, hakket fint
  1. Start med at smelte smørret i en lille gryde. Stil det til side så vallen falder til bunds og det afklaret smør flyder ovenpå. Smørret skal køle lidt af inden du bruger det.
  2. Selve saucen skal laves i et vandbad. Pisk vand, bearnaise essens og past. æggeblommer sammen over det varme vandband indtil det begynder at tykne.
  3. Tag skålen med sauce og vandbad af blusset og tilsæt det afklaret smør lidt efter lidt mens du stadig pisker godt med piskeris. Hvis man er den heldige ejer af en bamix, kan man med fordel bruge denne når cirka 2/3 dele af smørret er hældt ned i saucen. Jeg synes det gør det nemmere at få saucen til at tykne.
  4. Når alt smørret er hældt i tilsættes hakket estragon og eventuelt kødsaft. Server saucen med det samme.

VELBEKOMMEN..

Rabarber Lemonade

foto 3 foto 2

Lækker tørstslukker i den smukkeste pink farve – what’s not to like!?

Rabarber Lemonade – cirka 2 liter

  • 1 kg rabarber
  • 400 g sukker
  • Saften fra 1 citron
  • 1 liter vand
  • eventuelt kornene fra 1 stang vanilje (kan udelades)
  1. Rens rabarberne og skær dem i små stykker på ca. 1 cm.
  2. Kom rabarber stykkerne i en gryde sammen med vand, citron og sukker samt eventuelt vaniljekorn.
  3. Lad det hele koge sammen i 15-20 minutter.
  4. Si saften fra og lad den køle helt af.
  5. Hæld den afkølede saft på rensede flasker.
  6. Ved serveringen blandes saften med en par citronskiver og toppes op med vand.
  7. Opbevar lemonaden i køleskab.

VELBEKOMMEN

foto 1