Klassisk koldskål

Jeg opdager lige pludselig at jeg aldrig har fået lagt en sommer koldskål opskrift på bloggen. Så er det vel meget passende så at gøre det på sommerens sidste dag.

Hej hej sommer, tak for nu. Vi ses til næste år.

Klassisk koldskål

  • 6 pasteuriserede æggeblommer
  • 4 spsk. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • ½ ltr. A38 eller tykmælk
  • ½ l kærnemælk

Pisk vaniljesukker, sukker og æggeblommer til det bliver luftigt og skummende. Tilsæt A38 og kærnemælk og rør rundt igen. Hvis man har lyst kan man eventuelt smage til med lidt citronsaft og/eller skal.

Server med friske jordbær eller anden frugt og kammerjunker.

Salami Snacks

Endnu en nem og lille lækker snack som gør sig rigtig godt til et glas vin eller champagne inden den egentlige middag. De smagte i alt fald godt på terrassen på Tenerife.

Salami Snacks

En rulle færdig pizzadej (eller hvis man er sej en almindelig gærdej)

En håndfuld salami

En håndfuld ost (vi brugte en Gouda)

Rul dejen ud på en plade. Drys herefter med salami og ost på toppen. Klip eller skær dejen ud i strimler som herefter tvistes.

Bag  oven i cirka 15 minutter eller til snacksne er lysebrune.

Snacksne kan laves med alt slags ost, bacon istedet for salami eller måske rosmarin & salt. Kun fantasien sætter grænser.

Bread Sticks

Igår havde vi gæster til middag og fik den lille lækre snack til et glas champagne inden middagen. Fremgangsmåden er meget lig  mine butterdej snack disse sticks skal bare tvistes.

Bread Sticks

En rulle frisk butterdej (frossen butterdej kan også bruges)

1 æg

Revet parmesan

Havsalt

Rosmarin

Sesam frø

Rul butterdejen ud og pensl med æg. Drys herefter med parmesan, sesamfrø, havsalt og rosmarin på toppen. Klip eller skær dejen ud i strimler som herefter tvistes.

Bag  oven i cirka 10 minutter ved 200 grader til snacksne er lysebrune.

Bread Sticks af butterdej

Toast muffins

Denne lille toast muffin er super nem at lave og så ser den bare rigtig lækker ud hvis man serverer den til en brunch. Toast, bacon og æg i en skøn sammenblanding.


Toast Muffins – 6 stk.

6 stk. toast brød

6 stk. bacon

6 æg

Lidt smør samt salt & peber

Smør en muffin form med smør så den er klar til toasten. Rul herefter toastbrødet en smule ud og stik en rund toast skive ud med et glas. Toast skiven skal have en diameter på ca. 10 Ø.

Skær de runde toast skiver i 2 halve og pres dem ned i muffin formen så skiverne dækker bunden og siderne af formen.

Forsteg bacon skiverne en smule så de er sprøde og placer dem over toasten. Til sidst slås et æg ned i hver form og der krydres med salt & peber.

Bag i oven ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Toast muffins med bacon & æg..


Toast muffins med bacon & æg..