Spicy tomatsuppe med parmesan rugchips

FullSizeRender

Hold op hvor kulden bider i dag. Det er næsten ikke vejr til andet end a være indenfor og drikke varm kaffe eller kakao. Min mindstemand er blevet noget så forkølet så vi skal ingen steder – vi bliver hjemme og hygger under dynen,

For at få varmen helt ned i tæerne lavede jeg denne skønne og spicy tomatsuppe til frokost. Den smager himmelsk og varmede mig rigtig godt igennem.

Hvis man er til en mere klassisk tomatsuppe kan man selvfølgelig undlade chili og cayennepeber.

Spicy tomatsuppe med parmesan rugchips – 2 personer

  • 2 store løg.
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. koncentreret tomatpuré
  • 1 dåse tomater (400 g) – jeg bruger gerne hele italienske cherrytomater på dåse (kan købes i Føtex).
  • 2.5 dl grøntsagsbouillon
  • 1/4 dl piskefløde
  • 1/2 tsk chiliflakes
  • 1/2 tsk cayennepeber
  • Salt og peber
  • 2 skiver rugbrød
  • Havsalt
  • Olivenolie
  • Parmesan
  1. Start med at skære løg og hvidløg i store tern og svits dem i lidt smør eller olie.
  2. Tilsæt tomatpuré, dåsetomater, chiliflakes og cayennepeber og rør rundt.
  3. Tilsæt grøntsagsbouillon og lad suppen småkoge i 15 minutter
  4. I mellemtiden varmes lidt olivenolie på en pande. Skær rugbrøddet i tern og rist dem på panden til de er sprøde. Drys med havsalt.
  5. Når suppen har kogt 15 minutter blendes den med en stavblender og smages til med fløde, salt og peber. Hvis man synes den er blevet for tyk kan man hælde lidt vand ved.
  6. Server suppen rygende varm med rugchips og revet parmesan og eventuelt lidt basilikum på toppen.

 

 

Grønkåls Chips

image

imageGrønkålschips som smager så yummy!

  • Grønkål
  • Olivenolie
  • Havsalt

Vask grønkålen og dup den tør.

Bræk den ud i mindre stykker og kom dem i en frysepose sammen med lidt olivenolie og havsalt.

Ryst posen så alle grønkålstykkerne bliver vendt i olivenolie og salt.

Spred stykkerne ud på et stykke bagepapir på en bageplade og bag dem i ovnen ved 160 grader i 10-15 minutter til de er helt sprøde.

Spis med det samme.

Pita, hummus og avokado

imageMan kan vel næppe kalde denne lille lækker haps for en opskrift men deler alligevel på bloggen til inspiration. Det tager ingen tid at lave, er sundt og smager fantastisk.

> Ristet grovpita, hummus, avokado og granatæble <<

Og så lige et stænk god olivenolie samt salt og peber, mums!

TIP: hvis du ikke har mod på selv at lave hummus kan jeg virkelig anbefale den fra Løgismose som kan købes i Netto. Den er med en smule citron og skønne krydderier og den som vi spiser herhjemme.

Kartoffelspyd

image image

Vi griller rigtig meget i disse dage og et nyt hit i år her på matriklen er grillede kartofler på spyd.

Super nemt hvis man allerede har kogte kartofler fra dagen før og ellers tager det ikke mange minutter lige at koge nogle nye.

De smager i øvrigt fantastisk med en grøn pesto eller mayonaise rørt med krydderurter.

  1. Start med at lægge fire pindespyd i koldt vand (Det er så pindende ikke brænder når de kommer på grillen).
  2. Kog 20 små kartofler med skræl i cirka 10 min, og lad dem køle lidt af.
  3. Stik fem kartofler på hver pind. Pensl begge sider med olivenolie og drys med havsalt.
  4. Grill dem på begge sider til de har taget farve. Cirka 5 minutter i alt.

MUMS!